Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 135
Side: 177 v
Titel: Liden Engel
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 297 A V,2. 90-94
Kommentar: V,2. 116a


1.
Thett wor lyden Engell, 
hand wor buode fouffuer och bold; 
hand fuor seg weell op att land, 
hand tager enn frue med wolde. 
:: Ind er dagenn opliust! ::

2.
Hun heede lydden Maal-fred, 
thett nauffuen baar hun med prysz; 
for hynder luod hand sytt vnge lyff, 
thett bleff thy buode wyss. 

3.
Thett wor lydenn Engeell, 
hand wogner om mydynatt; 
vd-aff synn stercke drøme 
syger hannd saa offuer-bratt. 

4.
"Meg tøgtte, att thend vll 
och saa denn vlleff graa 
thy hadde mynn
[1] I udg.: "mytt".
hiertte vdi synn muond,
 
saa wagenn som ieg luo." 

5.
"Thett er icke vnder, att y drømer, 
och thett y drømer saa: 
i haffuer thagitt meg bortt med wold, 
spuorde icke mynn frennder till rad." 

6.
Ind kaam lyddenn smaa-dreng, 
och steedis hand for buord; 
hand wore snild y thungenn synn, 
hand kunde weell føffue synn ord. 

7.
"Hør y, lydenn Engeell! 
och weell y icke fly? 
her komer Giøde her Looumandt, 
paa firre vieee
[2] I udg.: "wiee".
til by!"
 

8.
"Ieg redis icke for fyrre, 
och ieg redis icke feem: 
och ycke for Giøde herre Luomand 
och icke for XXX mend!" 

9.
"Thi er flerre ind firre, 
och thi er flerre ind feem: 
thett er Giøde her Luomand 
med hundret webned mend." 

10.
Thett wor lyddenn Eenngell, 
thog Mallfred y syn arum: 
"Thu kiende meg nogenn guode raad 
vdj wor herris nauffuen!" 

11.
"Tager y eders suenne, 
som y haffuer gyffuett brød; 
saa søgger wy Maary-kiercke, 
meen oss trenger nød! 

12.
Tager y nu eders suene, 
som reeditt haffuer edders heeste; 
søger y Maarri-kiercke, 
som y kand allder-best!" 

13.
Thi luo der-for y dage, 
weell y dage feem; 
alltt wor Giødde her Luomaand 
fremerst for alle deem. 

14.
Mellte thett Maall-freeds muoder, 
hun waar hynder icke huld: 
"Y breender aff Maary-kiercke 
och biuger hynd op med gulld. 

15.
Tager wy buode guldt [och] [søll] 
och laader y skaallenn løøbe; 
er nu Maa[r]y kierke faall, 
y-dag well wy hynd kiøbe!" 

16.
Ildenn thuog tiell att briende, 
och luoffuen leggtte fast ind; 
thett wor liddenn Mallfred, 
hun blegner y synn kieennd. 

17.
Ther waar saa hieett paa kieere-gaard, 
alltt som den ild hun brende; 
ther waar langtt hieder y kierkenn inde, 
der blyyett thog till att rinde. 

18.
Melltte thett lydenn Engell, 
hand wor y hoffuenn saa muod: 
"Stynger wy woris heester y-hiiell, 
wy swuller os y theris blod!" 

19.
Meelltte thett lyddenn smaa-dreng, 
hand haffde thy heester kierre: 
"Stinnge wy lyddenn Maal-freed y-hieell, 
denn død er hun wel werd!" 

20.
Thett wor lydenn Enggell, 
tuog Maal-fred y aarme synn: 
"Thend død est thu icke werd, 
hiart-allderkereeste mynn!" 

21.
Thi saatte hynder paa dy skiolde, 
thi løfftte vnder hynder med spiud; 
saa løfftte the hynder saa sørgiendis 
ad kierke-wyendu vd. 

22.
Thett wor lydenn Mall-freed, 
hun ganger om keere-gaard; 
sueenne saa war hyndis kleeder, 
brend saa waar hyndis hard. 

23.
Tog dy lydenn Mall-fred, 
suøbtte hynder y kaabben blaa; 
løfftte thi hynder saa sørgendis 
paa thend ganger graa. 

24.
Thett meelltte lyddenn Mall-fred, 
hun kaam y grønen lund: 
"Y-dag brennder Maary-kierke 
och en saa rask en suend! 

25.
I-dag breender Maary-kiercke 
och enn saa rask enn mand; 
alddrig komer hand sliggenn igenn 
her paa thene land!" 

26.
Thett wor icke lennger effter 
altt y deene same høst: 
ganger hun seg till bure, 
hun fødde en sønn saa thrøst. 

27.
Thaa baar thi hanom till kierke, 
chrestenett hanom om en natt; 
dy kalltte hanom lydenn Engell, 
dy døltte hanom, sa lenge dy maatte. 

28.
Fosterritt hun hanom y wynther, 
och fostritt hun hanom y ny; 
thett bleff enn denn wenneste ridder, 
mand matte med øgen siee. 

29.
Fosterritt hun hanom y wintter, 
och fosterritt hun hannom y syu: 
"Thyn morbroder slog dynn faader ihieell, 
thett sigger ieg deeg nu!" 

30.
Saa forstrett hun hanom y wyntter, 
och fosterritt hun hanom y feem: 
"Dynn morbroder slog dynn faader ihiell, 
thett siger ieg dieg!" 

31.
"Hør y, mynn kieerre muoder! 
y er weell suøbtt y mord: 
ieg weell ride meg vnder øø 
och thiene y konngens gaard." 

32.
"Ryd thu theg tiell kongenns gaard, 
thu thiener med hedder och erre; 
thinn mordbroder sloug dynn faader y-hieell, 
ieg sigger theeg thett aldrig meerre!" 

33.
Hand thyenntte saa lenge y konngens gaard, 
till kongenn bleff hanom hold; 
naar dy anddre rider legtte och luo, 
daa war hand sorig-fuld. 

34.
Thett wor daner-kongenn, 
och hand mone hanom huoff-suaale: 
"Hør thu, lydinn Engeell! 
huy sørger thu saa saarre? 

35.
Du sørgger deeg saa saare 
som lyden fuoll paa quest; 
thu est som thend ieeneste mand, 
ther alle synne frender haffuer miest." 

36.
"Hør y, daaner-kongenn! 
meg er saa møgett y-muod: 
myn morbroder slog myn faader i-hieell, 
der gyck aldrig for buod!" 

37.
"Ieg weell laanne theg aff mynn meend, 
rider och guode suenne; 
saa ryd thu theeg bortt vnder øø 
dynn faaders død att heffne. 

38.
Wylltt du heffuenene
[3] I udg.: "heffuene".
dynn faaders dødt,
 
thett er saa well till maade; 
thre C meend thaa laaner ieg dieg, 
buode y haarnesk och y plaadde." 

39.
Thett wor lydenn Engell, 
hand rider y grønen lund; 
ther webner hand alle synn mennd 
vdi saa snaar en stund. 

40.
Ind kaam lydenn smaa-dreng, 
och steedis hand for buord; 
hand waar snyld y konge
[4] I udg.: "tonge".
synn,
 
hand kunde weell fyøffue syn ord. 

41.
"Hør y, guodenn Laumend! 
och weell y icke fly? 
her komer lyddenn Engell 
och firre vieee
[5] I udg.: "wiee".
fraa by!
 

42.
Her komer lydenn Engell 
och firre vieee
[6] I udg.: "wiee".
till by;
 
hand er seeg y hoffue saa wreed, 
haand førr synn haarnsk y skyø!" 

43.
"Ieg haffuer weritt saa wyde, 
buode till tienge och støffne: 
aldrig kaam ieg till denn stieed, 
ieg hørrde lyden Engell nøffne." 

44.
Thett wor Giøde Laumand, 
klaper hanom weed huyddenn kynnd: 
"Wedstu nogenn guode raad, 
keerre smaa-dreng mynn?" 

45.
"Wedste ieg nogen guode rad, 
ieg sagde eedder denom heeldst; 
søgger wy nu wor stieen-stuoffue, 
y-mens wy threnger ald-miest! 

46.
Dy weegge dy er aff mollmer-steen, 
thy dørre thy er aff bly; 
thett skaall gaa fuld-vnderlig tiell, 
om thi thager oss der-y!" 

47.
Sette dy denn stienn-stuoffue 
weell firre wiee om-krynng; 
seelluff war lydenn Engell 
fremerst y thend rinng. 

48.
Thett wor Giødde Luomand, 
hand vd aff winduet suo: 
"Huem er her for-vdenn, 
men y basker saa?" 

49.
Suaridtt thett lydenn Engell 
vnder synn skaarlagen-skiend: 
"Thett er ieg, lidenn Engell, 
kier søster-sønn dynn!" 

50.
Suaridtt thett Giødde Luomand 
vd-aff saa møgenn harum: 
"Thett tødst thu liditt aff rosze, 
thu est ett sleffred-baarnn!" 

51.
"Er ieg meg ett sleffred-baarn, 
tha er ieg aff thi beste: 
nock haffuer ieg buode søluff och guld 
och rider och høffske heste! 

52.
Ieg
[7]+2: rettere: er ieg ind.
er ind ett sleffred-baarnn,
 
thett haffuer thu møggitt y wolden; 
noch daa haffuer ieg skoffue saa grøne 
och der-til borig saa bold! 

53.
Thager wy nu buode søluff och guld, 
wy laader thett samell løbe: 
breender wy aff denn stien-stuoffue, 
wy for-maar hynder well att købe!" 

54.
Ther waar hyeett y for-stoffuenn, 
thett bly tog till att rinde; 
well war der hieeder y stuoffuen inde, 
thend ild tog til at brinde. 

55.
Thett wor lyddenn Engell, 
hand weende synn ganger om-krinng; 
icke wilde hand aff gaarden ridde, 
førind stoffuenn den waar breend. 

56.
Lydenn Engell red aff gaarde, 
sluo op med huyden hand, 
der hand suo synn mor-broder, 
luo y brendendis brannd. 

57.
Thett wor lydenn Engeell, 
hand war saa wred y synde: 
"Nu haffuer du fangitt denn saame død, 
som du gaff faader mynn!" 

58.
Thett war lydenn Enngell, 
red y synn muoders gaard; 
wde stuod hans kerre muoder, 
hun waar well suøbtt y muord. 

59.
"Her stander y, myn keer mooder! 
y er weell suøbtt y skieend: 
nu haffuer ieg weritt meeg op paa land, 
myn faaders død ieg høffnett." 

60.
Thett war fru Mall-fredt, 
hun greed och hiender hun sluo: 
"Førre daa haffde ieg [ien] daglig sorrig, 
nu haffuer ieg thuo!" 

61.
Thett worr lyddenn Engeell, 
hand rand taar paa kieend: 
"Thett weell ieg for sanndingenn sygge, 
att vnderlig er synde dynn!" 

62.
Lyddenn Engell weender synn hest om-kring, 
saa snart red hand aff gaarddenn; 
igenn stuod hans kierre muoder, 
hun feelder saa muodige thorre. 

63.
Thett wor lydenn Enggell, 
red op y kongens gaard; 
vde stuod daner-kongenn, 
hand waar weell suøbtt y mord. 

64.
Thett wor lyddenn Engell, 
hand gaar for kongenn ind: 
"Y haffuer thaack, daaner-konngenn! 
for alle eders edelig meend! 

65.
I haffuer tack, daaner-konngenn! 
for alle edders guode mennd: 
nu haffuer ieg weritt meg op-att laand, 
myn faaders død at høffne." 

66.
"Hør du, lyddenn Engell! 
kierre seelle mynn: 
huor lidder skønne Maalfreed, 
kierre mouder dyn? 

67.
Huad wilde du sygge, lyddenn Engell, 
keerre seelle myn! 
om ieg wilde luoffue fru Mall-fred 
till allerkereste mynn?" 

68.
Suaridtt thett lydenn Engell, 
haand stuod y skaarlagenn-skiend: 
"Daa well ieg ride meg op att laand 
och taalle med muoder mynn." 

69.
"Hør thu thett, lydenn Engell! 
ieg skieelle dieg weed denn quide; 
thu skalt følge meg op att laand, 
saa weell wy ride dyd." 

70.
Kongenn red y fru Mall-freds gaard, 
thett wor løst att lydde der-paa; 
frem daa gyck denn wenne fru, 
hun gaff den herre synn thro. 

71.
Kongenn hand luod denn weenne wyff, 
thett wor en fru saa ween; 
hand gaff hind lydenn Engell synn søster, 
thett wor enn iumfru skønn. 

72.
Thett wor icke lenger der-eftter, 
maanetter for-vdenn thuo: 
thett wor danner-kongenn, 
luod beggis dieris brølup buo. 

73.
Nu haffuer skønne fru Maall-fred 
forwondenn all synn haarum; 
hun er en weeldig droning, 
hun suoffuer y kongenns arum. 

74.
Nu haffuer lyddenn Enggell 
forwondenn all synn quidde; 
hand haffuer høffnitt synn faaders død, 
kongens søster suoffuer huoss hans sydde. 
:: Och nu er dauffuenn op-liust! ::