Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 122
Side: 162 v
Titel: Ridder Stigs Bryllup
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 76 Da II 310-312
Kommentar: II 317a
Generelle oplysninger: Ryder Sty optræder snart som eet, snart som to Ord.


1.
Ryder Sty hand lader ett gestebuod giørre: 
men alldrig waar sliggitt y Danmarck førre. 
:: Iumfrur, y gyffuer oss orluoff! ::

2.
Hand bydder dyd kongenn med alld synn mend: 
wor danske droning skulde følge denom. 

3.
Hand byuder dyd droningenn med alld synn mørr 
och lidenn Kierstenn op vnder ø. 

4.
Daner-kongenn hand kaam y rider Sties gaard: 
vd stuod rider Stied, waar suøbtt y muordt. 

5.
Dy haarer dy saatte denom nieder tilbenck: 
silleff gick rider Sty, denom wynen att skenncke. 

6.
I-diess merre hand skienckitt wynn, 
des bedere guod-willige fieck hand till lidenn Kierstynn. 

7.
"Dett er well otte aar, syden ieg roner nam: 
y afftten wel ieg prøffue, om ieg denom kand." 

8.
Med dend hyggere haand skennckitt hand klaare wynn: 
med dend wenster haand kaaste hand roner synn. 

9.
Hannd agthett thy ronner till hynd lyden Kierstynn: 
thi dreff op vnder iumfru Rigis hyndis byenn. 

10.
Iunfrw Rygys hun rødemer som en blod: 
men rider Styd suorttener som en iord. 

11.
Rydder Styd suøber seg hoffuett y skyend: 
hand gaar y lofftt for foster-moder synn. 

12.
"Fostermuoder, fostermuoder, kyender meg rad: 
meg er nu thymitt saa hyggelig en waad. 

13.
Y affttis daa skienkitt ieg mød och wynn: 
saa kier feck ieg hynd lyden Kerstinn. 

14.
Ieg skreff runer och kaaste denom for liden Kierstinn: 
dy dreff op vnder iumfru Rigis hynder skiend. 

15.
Nu well ieg laade saadell myn ganger graa: 
saa snarlig daa well ieg ride her-fraa." 

16.
"Alltt om du kunde nu ride tyell saalttenn rynn: 
y natt komer Rygeslild tiell dynn seng. 

17.
Dw luock y laass dynn hyffue-loffs-dør: 
du gack y seeng, som du giorde førrre!
[1] I udg.: "førre".
 

18.
Alltt om hun klaper paa dørenn med skyend: 
du lad, som du est der icke indde! 

19.
Alltt om hun mynder dynn mund saa rød: 
du lieg, rider Styd, som du warst død!" 

20.
Syldig om affttenn, rym faldtt paa: 
op stuod iumfru Riggis, sluo offuer seg skaarlagenn smaa. 

21.
Hun klaper paa loffsdør med synn skyend: 
"Statt op, rider Styd, y lader meg ind!" 

22.
"Sllett ingenn haffuer ieg støffuene saatt, 
och ingenn lader ieg y lofftt om natt." 

23.
Lydenn daa haffde hun fynger och smaa: 
saa thuog hun selliff thy nuaffueller fraa. 

24.
Hun satte seg paa hans senge-stock: 
hun legtte fast med hans gwlle lock. 

25.
Saa mynditt hun hans mund saa rød: 
men altt luo rider Stid, som hand waar død. 

26.
Iumfru Riggis-lyld axller skaarlagen-skynnd: 
saa sørinnd gyck hun fraa denn rider igenn. 

27.
"Och, ryder Sty, Chrest gyffue deg skaam! 
mytt hiartte thett haffuer du lagtt y thuang." 

28.
Saa syldig om affttenn daa war thett giort: 
om morgenn bleff thett for kongenn førdtt. 

29.
Kongenn hand thaaller till suenne thuo: 
"Y beder rider Sty ind for meg gaa!" 

30.
Ind kaam rider Styd, hand steedis for buord: 
"Huad wylde y, myn herre, huy sende y meg ord?" 

31.
"Hør thu thett, rider Stid, seelle myn: 
huad giorde mynn søster y natt y bwre dynn?" 

32.
"Tthett er fuld vndtt att thrette ymod magtt: 
thy roner waar ycke [eders]
[2] mangler.
søster aagtt.
 

33.
Men dett wor well sanddingen, hun tiell meg gyck: 
slett ingenn guod-willig ieg aff hynder fieck." 

34.
Droningenn hun suaridt ett ord med ere: 
"Y laader thy vnge thuo tiellsamell were!" 

35.
Tther war stuor gledde y konngens gard: 
och kongenns søster bortt-gyffuen waar. 

36.
Hand gaff hinder bortt med guld och skatt: 
thend løcke haffde rider Sty seg ycke agtt. 
:: Iumfruer, y gyffuer osz throen! ::