Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 11
Side: 15 v
Titel: Jomfruen og Dværgekongen
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 37 C II 42-43
Kommentar: II 47b-48a, 655b-656a + III 813a + IV 804b


1.
Datter och sin moder 
:: Men gøgen hand gaall. ::
dy seder y derris burre. 
:: Vnder hiuffue-loffts sualle. ::
:: Men Malldfreed hun greder vdj
[1]+1: "udi Lunden" er maaske i Folkemunde forvansket af "udi Løndom"; da kommer denne Linie af Omkvædet til bedre at passe sammen med den efterfølgende; jf. ogsaa Omkv. i den svenske Vise (Arw. 141): "För hon bär lönligen ånger". (Bugge.) - Maaske denne Bemærkning er rigtig, og isaafald kan da henvises til DgF Nr. 82, hvor samme Forvanskning af "Uti löndom" til "Uti lunden" finder Sted i svenske Opskrr. (se her II, S. 341); men Modsætningen af Graaden i Lunden (dvs. i Ensomheden) til den tause Sorg i Loftet (dvs. i Moderens og andres Selskab) har dog ogsaa noget for sig.
lundenn, ::
:: vdj loffttenn der hun sørgett. ::

2.
"Hør du, Malldfred, datter min: 
huy falmer rosenns-kinder dynn?" 

3.
"For-dy daa falmer min kiender saa: 
allt for ieg giør mitt guld saa smaa." 

4.
"Andier iumfrwer giør och gulditt saa smaa, 
men icke daa fallmett dier kender saa." 

5.
"Mynn kerr moder, y werer meg guod: 
al min sorrig klager ieg eder nu. 

6.
Tthett burde icke att were duld for eder: 
denn elffuer-konnge haffuer lockett meg. 

7.
Ieg haffuer med denn elluer-konge 
otte søner, er buode øske och vnge. 

8.
Thend nyende denn er en datter, 
hun
[2]+1: Skrivf. for: thy giørris?
giørris
[3] I udg.: "giørrer".
min kiender suortt.
 

9.
Tthett er thett X, ieg nu metet
[4] I udg.: "met".
[5] Hdskr.: metz (=metet).
er,
 
min kerre mode<r>, thett klager ieg eder." 

10.
"Er thett nu sandingenn, du sigger for meg: 
tha skønntt theg, Maldfred, aff bure fra meg!" 

11.
Førrind dy ord thaalit war, 
daa kaam denn elluer-kong ridenn y gaard. 

12.
Denn elluer-kong hand y gardenn rende, 
guld-skuo vnder hans ganger skeenndde. 

13.
Denn elluer-konng stander vnder offues
[6]+1: ovesbord af oves: Tagskjæg, nu i Jylland "ous" (Molb. Dial. Lex. 395), sv. Dial. uffs, hofs, oldn. upsi, ufsi, eng. eeves, hvoraf eeves-dropper: en Lurer, egl. en, som opfanger Tagdryppet. (S. Bugge.)
bordt,
 
hand liude paa beege dj fruer deris ord. 

14.
Mallfred hun vd aff dørenn thrennd: 
elle-konge stander hind op igenn. 

15.
"Hør thu thett, Maldfred, allerkereste min: 
hui klagitt du meg for moder din? 

16.
Haffde du nu kund elskuo lenger duold, 
daa matte du och nu lenger dinn moder haffd fuld." 

17.
Hand sluoff offuer hinder kobenn bla, 
hand førde hinder saa snatt aff sinn moders gaard. 

18.
Saa fullde hand hinder y berigitt ind: 
hindis otte sønner gick hinder igenn. 

19.
Dy thuo thi thuog hinder høynde och stuoffuell, 
dy thuo dy bred hind thield
[7] Rigtigere vel peld, som det hedder i andre Viser (f.Ex. DgF Nr. 143 A 11). Ogsaa i Landst. Nr. 45, V. 23: /Og sume dei leikað, og sume dei lóg,//og sume strödde perlur for móðerens fót,/ have vi en - i øvrigt baade smuk og sindrig - Forvanskning af "breidde pell". (S. Bugge.)
for fuod.
 

20.
Dy thuo [thi] [thuog] hinders skaarlagenn-skiennd, 
dy thuo fuld hinder y bergett ind. 

21.
Op stuod hindis datter saa small som wand, 
hun haffde thuo sølleff-kand
[8] Skrivf. for: sølleff-kar?
y huidenn haand.
 

22.
Dett enne med mød, thett anditt med wynn, 
saa herli<g> daa skenckett hun moder synn. 

23.
"Mynn kerr moder, drecker wyn aff hoffuedett,
[9] I udg.: "huorn".
 
denn elluer-konge skall werre edder guod." 

24.
Stalltt Lusellid thaller till thieneste-quende: 
"Du hinthte meg ind ithett
[10] I udg.: "itht".
[11] Hdskr.: ithz (=ithett).
huornn med wyn.
 

25.
Du hinthte meg ind itht dyrebar
[12] er nok en Misforstaaelse for: dyrris.
huorn,
 
du kast der-y tho ieder-kornn. 

26.
[13] er maaske Malfreds Ord.
Dett er møgit bedere att werre død, 
ind leffue alt med etht sorrigfuld liff. 

27.
Mynn kerre moder, dricker wynn med meg." 
"War thett ind wand, ieg wilde drecke med eder.
[14] I udg.: "deg".
[15] L. 2; er i Hdskr. fejlagtig opfattet som Datterens Ord; der staar derfor eder for deg.
 

28.
Fuld vssenn ieg thinn moder war: 
ieg deg aldrig kledder skaar." 

29.
Saa thog hun hornitt, och aff hun drack: 
all werdenn heender aff huffuenn gick. 

30.
Denn ell-kong end aff dørrenn threend: 
Malfred stander hanom op igenn. 

31.
Hannd klaper hinder wed huiden kind: 
"Du wer ind wellkomen y bierigit ind!" 

32.
Hand thog Maldfred y sin arrum, 
hand gaff hinder guld-krone och droninge-naffuen. 

33.
Dett giorde hand for lilly-wand: 
:: Men gøgen hand gaall. ::
hand luod chrestne bod seeg och altt sin land. 
:: Vnder hyffue-loffts sualle. ::
:: Men Maldfred [hun]
[16] Omkvæd 3. [hun], det mangler alene her, thi det antydes ellers ved hvert Vers.
greder y lundenn, ::
:: y lofftenn der hun sørger. ::