Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 76
Side: 163 v
Titel: Vægtervise VII
Trykt: U
Udgivet i: DV: 71 b (a: II 138-141)
Kommentar: IV 279-280
Generelle oplysninger: Stroferne er unummererede i hs.
En del af teksten er meget utydelig, eller nærmest slidt væk. Enkelte ord er således konstrueret på baggrund af den øvrige tekst. Dette vil dog fremgå i hvert enkelt tilfælde.


LXXVI |  *****

[1]
Ien Ridder om yen morgen en ridder om en morgen
spassere
[1] Orddeling ved linjeskift i hs.: "spasse-re".
saa wylle hand gaa,
 
spadsere så ville han gå,
huad fanth | hand v[-]forborgen hvad fandt han uforborgen
yen skønne Iomfro | , staa, en skønne jomfru, stå,
hand grøssett hind mett stor ære |  han grysset hend med stor ære
hand kallett hind kieriste sin, han kaldet hend kæreste sin,
vill y nu | hoss meg were, vil I nu hos mig være,
thett er myn høgeste begiering
[2] Orddeling ved linjeskift i hs.: "begi-ering".
 
det er min højeste begæring
thett sade then Ridder fyn. |  det sagde den ridder fin.

[2]
Den Iomfru suaret hannum mett | tugte, den jomfru svaret hannum med tugte,
sin ordt hund fuld[-]well kunnhe sin ord hun fuldvel kunne
at | gange mett ether yen liden stund; at gange med eder en liden stund;
thett kunne
[3] Orddeling ved linjeskift i hs.: "ku-nne".
meg lidet frommhe,
 
det kunne mig lidet fromme,
ther er saa mange | y werden tiill; der er så mange i verden til;
ther meg thet wylle forkiere,
[4] Orddeling ved linjeskift i hs.: "forkie-re".
 
der mig det ville forkære,
att liue meg fra heder och ær, at lyve mig fra hæder og ær,
thet wyll | i ycke begiere. |  det vil I ikke begære.

[3]
[5] De første ord i linierne 3-7 er optrukket med fremmed hånd.
Hør y thett myn skønne Iomfru hør I det min skønne jomfru
Y | skall ycke gronnhe saa witt I skal ikke grunde så vidt
y gaar med | meg yend liden stund, I går med mig en liden stund,
hoss meg gieller ingen
[6] Orddeling ved linjeskift i hs.: "in-gen".
[7] Vanskeligt at læse ordet her, som en fremmed hånd har skrevet oven i.
strid;
 
hos mig gælder ingen strid;
yeg will meg giernnhe holle jeg vil mig gerne holde
ihuad | I aff mig begerer, ihvad I af mig begærer,
y lader yett tro hierte | raade I lader et tro hjerte råde
Icke meg saa høgelig forsmaa, ikke mig så højelig forsmå,
och y |
[8]L. 6-7: (Liniehenvisning til håndskriftet) Skriften er meget utydelig.
hannem saa haart for[-]suare. | [sideskift]
 
og I hannum så hårdt forsvare.

[4]
Den Iomfru hund hannum | vnner øgen saa, den jomfru hun hannum under øjen så,
saa spasskelig hun | hannum suareth, så spodskelig hun hannum svaret,
meg siunes [y] ær | end vnger[-]suend mig synes [*] er en ungersvend
eders ord kand y yck[e] | for[-]ware, eders ord kan I ikk forvare,
ieg tør thett well betro, jeg tør det vel betro,
then | sag er ycke wiss, den sag er ikke vis,
yeg will eder beder | beskoe, jeg vil eder bedre beskue,
om y en Ridder[-]skemt tør voge |  om I en ridderskæmt tør vove
om før Ridder[-]pris. |  om før ridderpris.

[5]
Skøn Iomfru lader meg ycke vndgielle,
[9] Orddeling ved linjeskift i hs.: "vndgie-lle".
 
skøn jomfru lader mig ikke undgælde,
thett yeg saa vnger mand er, det jeg så unger mand er,
yeg wil | myth hierte stelle jeg vil mit hjerte stille
epther eders egen begiering |  efter eders egen begæring
faer meg eders huide hand; far mig eders hvide hånd;
besuer meg liff | och siell, besværg mig liv og sjæl,
trofast aff hierte och synne, trofast af hjerte og sinde,
thenn | stund meg liffued kand wynne den stund mig livet kan vinde
yeg aldrig
[10] Orddeling ved linjeskift i hs.: "ald-rig".
annet begier. |
 
jeg aldrig andet begær.

[6]
Vnger[-]Suend du est behendig ungersvend du est behændig
du sier | well aff den ære, du siger vel af den ære,
som teg rett aldrig kan |
[11] Kan, kann el. kand. Svært at afgøre.
hennes,
 
som dig ret aldrig kan hændes,
saa mangen tro hierte for[-]kier
[12] Muligvis "kiere".
|
 
så mangen tro hjerte forkær
ther[-]paa wyll yeg betencke derpå vil jeg betænke
huad sligt | haffuer ind att bere, hvad sligt haver ind at bære,
att du mig |
[13] Svært at se om der står mig eller min. Vistnok opr. "meg", hvilket er overskrevet.
[14]+1: En fremmed hånd har tilføjet et ord efter dette, der er helt ulæseligt.
ycke forkrencker;
 
at du mig ikke forkrænker;
mett thinne liste[-]lig |
[15]L. 6-8: (liniehenvisning til håndskriftet) Linierne, der er meget utydelige, er optrukken af en fremmed hånd. Desværre ser det ud til, at personen har delt nogle ord anderledes i forhold til den opr. tekst. Eksempelvis er ordet "listelig" opr. delt "liste-lig", hvor den fremmede hånd har skrevet ordet helt ud. Se i øvrigt fotografiet.
suencke
 
med dine listelig svenke
forgeues ær Din begier[-]Ing | | [sideskift] forgæves er din begæring

[7]
Kand yeg eder ycke bewighe, |  kan jeg eder ikke bevæge,
thett er mytt høgelig klage, det er mit højelig klage,
yeg wil | eder aldrig suige jeg vil eder aldrig svige
alle myn liffs dage |  alle min livs dage
faar meg eders huide hand, far mig eders hvide hånd,
yeg nadin | aff eder begierer, jeg nåden af eder begærer,
lader meg aldrig for[-]suinde | , lader mig aldrig forsvinde,
lader meg trohed befynde, lader mig trohed befinde,
yeg | aldrig annett begier, |  jeg aldrig andet begær,

[8]
Then Iomfru wende seg om y[-]gien |  den jomfru vendte sig om igen
hund hørde then ridder klage, hun hørte den ridder klage,
hund tengte | ald saa innerlig, hun tænkte alt så inderlig,
huad hun hannum wille
[16] Orddeling ved linjeskift i hs.: "wi-lle".
suare,
 
hvad hun hannum ville svare,
far meg eders huide hand, far mig eders hvide hånd,
besue[r] | meg liff och siell, besværg mig liv og sjæl,
trofast aff hierte och | synne, trofast af hjerte og sinde,
then stund ther liffuet kand wynne,
[17] Orddeling ved linjeskift i hs.: "wy-nne".
 
den stund der livet kan vinde,
du vnner meg hiertelig Well. |  du under mig hjertelig vel.

[9]
Den vnger[-]suend suarett mett ere den ungersvend svaret med ære
hand | hade saa frythet modt, han havde så frit et mod,
myn kierist yeg er | ethers egen, min kærest jeg er eders egen,
mytt liff och ald mytt godtz; mit liv og al mit gods;
yngen | skall oss att[-]skillie, ingen skal os adskille,
then stund ieg leffue ma[a]
[18] Ordet er næsten faldet helt ud af hs.
|
 
den stund jeg leve må
for[-]vden gud allyennhe, foruden Gud alene,
hand rader for mod |
[19] Ordet er meget utydeligt og mest af alt konstrueret ud fra den øvrige tekst, se V. 10,4-5.
och synne,
 
han råder for mod og sinde,
altingest tiill hannum staa. | [sideskift] altingest til hannum stå.

[10]
Then Iomfru suaret mett | lempe, den jomfru svaret med lempe,
sin løcke kand ingen for[-]wennhe,
[20] Orddeling ved linjeskift i hs.: "we-nnhe".
 
sin lykke kan ingen forvende,
Men thu wilt trofast were, men du vilt trofast være,
skalt
[21] Orddeling ved linjeskift i hs.: "ska-lt".
thu meg trofast fynne,
 
skalt du mig trofast finde,
yeg giffuer | teg modt och synne, jeg giver dig mod og sinde,
gandske vnner thin | forpligt, ganske under din forpligt,
skaltu meg trofast fynne skalt du mig trofast finde
then | stund meg liffuet kand winnhe den stund mig livet kan vinde
Ther[-]epther | wil ieg meg berede |  derefter vil jeg mig berede

[11]
Der bleff thy bode tiill[-]samenn |  der blev de både tilsammen
mett alder[-]erligste suencker, med allerærligste svenker,
huad ther[-]om | bleff fordelet, hvad derom blev fordelet,
thett staar well till att tencke,
[22] Orddeling ved linjeskift i hs.: "ten-cke".
 
det står vel til at tænke,
thenn wechter paa then Muer, den vægter på den mur,
hand | bleste y sin sincke
[23] dvs. Zinke, et træblæseinstrument.
then saa høgt
 
han blæste i sin sinke den så højt
hand saa | then dages kommhe, han sae den dages komme,
war thennum saa lideth
[24] Orddeling ved linjeskift i hs.: "li-deth".
tiill frommhe,
 
var dennum så lidet til fromme,
theris glede bleff thennuum
[25] Orddeling ved linjeskift i hs.: "then-nuum".
forrøgt.
[26] dvs. forrykket; her: taget fra dem.
|
 
deres glæde blev dennum forrykt.

[12]
Arlig om morgen thett war dag, |  årlig om morgen det var dag,
thenn Ridder løste att ride, den ridder lyste at ride,
hund kla[-]gett
[27] Orddeling ved linjeskift i hs.: "kla[-]gett".
seg saa ynnerlig,
 
hun klaget sig så inderlig,
att hand
[28] Kan evt. læses som "hund" pga. buen over vokalen, men "hand" giver bedst mening.
ey | [sideskift] lenger kunne bide,
 
at han ej længer kunne bie,
hand tog hind | y sin Arm, han tog hend i sin arm,
hand gaff hynne siitt | hierte tiill kenne, han gav hende sit hjerte til kende,
y lader eder ycke | forlange, I lader eder ikke forlænge,
y giør well end annhen saa | bange, I gør vel en anden så bange,
thet kenner ey y eders synne. |  det kender ej i eders sinde.

[13]
Then Iomfru slo ham fraa hiertet |  den jomfru slog ham fra hjertet
hund hørde thet falsske sned, hun hørte det falske sned,
thett skal | end annhen vndgielle, det skal en anden undgælde,
alt første yeg kommer
[29] Orddeling ved linjeskift i hs.: "kom-mer".
wed,
 
alt første jeg kommer ved,
Mand skulle seg well betencke
[30] Orddeling ved linjeskift i hs.: "beten-cke".
 
man skulle sig vel betænke
huad epther kommhe kand, hvad efter komme kan,
Ware | seg for falsske krencker vare sig for falske krænker
tro ey paa li[stig] |
[31] De fire sidste bogstaver er aldeles ulæselige, hvorimod "li" står ganske tydeligt. Ordet er således konstrueret.
suencker,
 
tro ej på ** svenker,
see huem du tager Wed hand. |  se hvem du tager ved hånd.

Mandne[-]liste er behendig, |  *********** ** ********,
quinnen[-]liste har ingen ende |  ************ *** ***** ****
Well er then mand **** ** **** ****
som seg for | quinne[-]liste wochte kand | [sideskift] *** *** *** *********** ****** ****