Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 6
Side: 12 v
Titel: (Hemmelig længsel gøres mig stor nød)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 251 a III 198-199
Kommentar: V 358
Generelle oplysninger: Rimmanglen viser, at Teksten er stærkt forvansket.


1
Hyemmelig lengsell giørs migh stor nød, hemmelig længsel gørs mig stor nød,
der[-]offuer saa monne [yeg]
[1] mangler
kiere,
 
derover så monne [*] kære,
for den som yeg haffuer y hiarthett kyer, for den som jeg haver i hjertet kær,
ieg maa ycke hoss hynne were; jeg må ikke hos hende være;
yeg elsker hind offuer alt werszens guld, jeg elsker hend over alt verdsens guld,
ieg wyll hynd ycke forlade, jeg vil hend ikke forlade,
thy hund ær bode dannis och dydelig[-]fuld, thi hun er både dannis og dydeligfuld,
hoss hynne luster mig att were. hos hende lyster mig at være.

2
Hun ær bode dannis och dydeligfuld, hun er både dannis og dydeligfuld,
yeg kand hynd aldrig fuld[-]prysze, jeg kan hend aldrig fuldprise,
der[-]tiill ær hund aff hierthett fruntelig
[2]L. 3-4: skrevet ud i et uden Skilletegn imellem.
 
dertil er hun af hjertet fryntelig
och god for alle
[3] Fejl for "alle quinne"?
[...];
[4] det fremgaar ikke af Hskr., at Ord synes oversprunget efter alle.
 
og god for alle [*];
hynnes mangefuld ordt och fruntelig tale hendes mangefold ord og fryntelig tale
haffuer hund giffuett mig tiill kenne, haver hun givet mig til kende,
thy ær saa mange thett ær y[-]mod, de er så mange det er imod,
dy wyll thett slett forwenne. de vil det slet forvende.

3
Ieg worder
[5] dvs. agter.
ey, huem thett ær y[-]mod,
 
jeg vorder ej, hvem det er imod,
anthen mand heller quinne, enten mand heller kvinde,
den wenskab som yeg haffuer hynd loffuet, den venskab som jeg haver hend lovet,
thett skall myg yngen aff[-]wynne; det skal mig ingen afvinde;
ieg elsker hynd aff hiarthett och mod
[6] dvs. Sind.
 
jeg elsker hend af hjertet og mod
aff huff och all myn synde, af hu og al min sinde,
och den ær ycke vdy werden tiill, og den er ikke udi verden til,
der mig skall fraa hynde wenne. der mig skal fra hende vende.

4
Hund ær den yennyste yeg haffuer kyer hun er den eneste jeg haver kær
och elsker aff all myn synne, og elsker af al min sinde,
Gud lade mig end[-]nu leffue den dagh Gud lade mig endnu leve den dag
och ydelig hoss hynd fynnes; og idelig hos hend findes;
dy
[7] dvs. thi.
hund raader bode mytt hyerthe och synne,
 
thi hun råder både mit hjerte og sinde,
myn sorrig kand hund burt wenne, min sorrig kan hun bort vende,
ieg reth aldrig vdi hiarthett war glad jeg ret aldrig udi hjertet var glad
vden hoss hynne all[-]yenne. uden hos hende alene.

5
Motte yeg ydelig hoss hynd were måtte jeg idelig hos hend være
och altyd hoss hynd bliffue, og altid hos hend blive,
rett aldrig skulle yeg sorrigen bere ret aldrig skulle jeg sorrigen bære
anthen nu heller nogen synne; enten nu heller nogen sinde;
ieg elsker hynd aff hyarth och mod
[8] dvs. Sind.
 
jeg elsker hend af hjert og mod
ydelig y hynnes tyenist at were; idelig i hendes tjenest at være;
yeg elsker hynd offuer alle yeg wed, jeg elsker hend over alle jeg ved,
yeg wyll hynd aldrig vnfalle. jeg vil hend aldrig undfalde.

6
Then riiger Crist befaler yeg hynne den riger Krist befaler jeg hende
yeg hauer y hiarthett saa
[9] I udg.: "faa".
[10] Udgaven har som Trykfejl urigtigt "faa".
kyer,
 
jeg haver i hjertet så kær,
wor hob och synd bode wochte vor håb og sind både vogte
och tiill liiff och ære; og til liv og ære;
den skylssmøs oss offte bedrøuer, den skilsmis os ofte bedrøver,
wy maa ycke samen were, vi må ikke sammen være,
thett woller den falske klaffer, det volder den falske klaffer,
wor ære wyll saa forføre.
[11] dvs. bagtale.
 
vor ære vil så forføre.