Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 49
Side: 89 r
Titel: Ridder gæster Jomfru
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 501 Aa IX 51-52
Kommentar: IX 52
Generelle oplysninger: Under V. 8 findes skrevet følgende Vers med en anden Haand: /Thenn iomfru stannder y høffuene lofft,//hunn laddiir guld-harppe kliinnge;//thenn riiddir hanndtt riider der udenn fore,//hanndtt laddiir synne ganngiir spriinnge./ Verset findes ogsaa i b men optaget i Teksten som dette Hskr.s V. 9. Heraf synes at fremgaa, at b har selve Hskr. a til sin Kilde (selv om den har bedre Rim i V. 3, 8 og 9, rimeligvis som følge af noget mundtligt Kendskab til Visen). Selve verset hører sikkert ikke fra først af til her; jf. f. Eks. DgF Nr. 229 F og Nr. 511 CD.


1
Ieg fandt for[-]snymen end lyden grøn sty, jeg fandt forsnimen en liden grøn sti,
y-giennom rossens-lund att riide, igennem rosenslund at ride,
tiill hendis buer, myn skøne amuer, til hendes bur, min skønne amor,
hun haffuer mig sin tro giffuett. hun haver mig sin tro givet.
:: Och thy leffuer alt mett æren. :::: og de lever alt med æren. ::

2
Ieg salede myn hæst, yeg bleff hennis gæst, jeg sadlede min hest, jeg blev hendes gæst,
hun faunede myn komme saa blide; hun favnede min komme så blide;
hun giorde thett alt aff god wyllie sin, hun gjorde det alt af god vilje sin,
hun lagde mig hoss sin side. hun lagde mig hos sin side.

3
Ther laa thy then natt saa lang, der lå de den nat så lang,
then ridder alt och then iomfru; den ridder alt og den jomfru;
thett war bode mett ære och digt,
[1] synes at være Skriverfejl for dygd.
 
det var både med ære og dygd,
thy haffde huer-anden y huen
[2]+2: I udg.: "hoffue".
[3] (de rette Rimord maa være Jomfrove og Hove.)
saa kier.
 
de havde hveranden i huen så kær.

4
Aarligen om morgen, thett war dag, årligen om morgen, det var dag,
thy fule thy siunge saa wide: de fugle de synge så vide:
"Y woge nu op, aller-kieriste myn, "I våge nu op, allerkæreste min,
thett ær nu tiid att ride." det er nu tid at ride."

5
Op stod rydderen, och kledde hand siigh, op stod ridderen, og klædte han sig,
och gangeren lod hand hente; og gangeren lod han hente;
then iomfru tog ham y armene sine: den jomfru tog ham i armene sine:
"Naar skall yeg etther wente?" "når skal jeg eder vente?"

6
"Først kummer wynter, och syden kommer wor, "først kommer vinter, og siden kommer vår,
och skiben tager tiill att skride: og skiben tager til at skride:
thaa mattu mig wente, aller-kieriste myn da måt du mig vente, allerkæreste min
for andre rydder ud-ryde." for andre ridder ud ride."

7
Først kom wynter, och syden kom wor, først kom vinter, og siden kom vår,
och snecken tog tiill att skryde; og snekken tog til at skride;
then iomfru hun ganger udi høge-lofft, den jomfru hun ganger udi højeloft,
och seer hun ud saa wide. og ser hun ud så vide.

8
[4] Se "Generelle oplysninger".
Iomfruen hun stander y høgelofft, jomfruen hun stander i højeloft,
och seer hun udt met syne: og ser hun ud med sinde:
"Y lader mytt buer metth amur strø, "I lader mit bur med amor strø,
yeg seer myn aller-kieriste komme." jeg ser min allerkæreste komme."

9
Thend rydder hand kom ther ridendis fram den ridder han kom der ridendes frem
alt bade mett tucht och sind;
[5] I udg.: "somme".
 
alt både med tugt og sind;
then iomfru hun ganger ham ud y-mod, den jomfru hun ganger ham ud imod,
saa well fremmet
[6] I udg.: "faffner".
[7] fremmet er vel Skrivfejl.
hun hans komme.
 
så vel fremmet hun hans komme.

10
"Wer well-kommen, aller-kyeriste myn, "vær velkommen, allerkæreste min,
men y haffue holdeth ethers tro! men I have holdet eders tro!
nu wylle wy bode tiill-samen were nu ville vi både tilsammen være
bade mett godtz
[8] I udg.: "glede".
[9] Sic udg.
och roo."
 
både med gods og ro."

11
Hand tog hynd saa lystelig y sin arm, han tog hend så listelig i sin arm,
klappede hynde wedt huiden kind; klappede hende ved hviden kind;
then rydder alt mett then stolte iomfru den ridder alt med den stolte jomfru
thy folger
[10] I udg.: "følges".
y høge-lofft ind.
 
de følger i højeloft ind.

12
Tack haffue rygen rydder, tak have rigen ridder,
saa well holt hand sin tro: så vel holdt han sin tro:
saa lod hand saa gladelig så lod han så gladelig
bryllup mett iomfruen boo. bryllup med jomfruen bo.
:: Och thy leffue alt mett æren. :::: og de leve alt med æren. ::