Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 3
Side: 8 r
Titel: (Et trofast hjerte af al min agt)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 250 Aa III 197
Kommentar: V 355-356


1
Ett trofast hierthe aff all myn acht et trofast hjerte af al min agt
skall dyg tiill rede were, skal dig til rede være,
du haffuer thett forskildt aff all myn acht,
[1] I udg.: "macht".
[2]m er senere tilsat foran Ordet.
 
du haver det forskyldt af al min agt,
du æst myn hiertens[-]kiere; du est min hjertenskære;
thett lerer siig well selff,
[3] dvs. det er en Selvfølge.
 
det lærer sig vel selv,
ieg vnt dyg well, jeg und dig vel,
stor lengels, du slaar mig snart vdy[-]hiel, stor længsel, du slår mig snart udihjel,
att wy ycke samen monne were. at vi ikke sammen monne være.

2
Dyn
[4] I udg.: "Den".
wyllighed du haffuer migh betedt
 
din villighed du haver mig betet
haffuer osz tiill[-]samen bundeth, haver os tilsammen bundet,
kommer den klaffer alt mett siitt suig, kommer den klaffer alt med sit svig,
hand wyll daa haffue wundeth; han vil da have vundet;
daa
[5]+2: I udg.: "du acht och ey".
acht fulwell
 
da agt fuldvel
hans falske rey
[6] dvs. Dans, Færd.
 
hans falske rej
statt hartt y[-]mod och syg daa ney, stat hårdt imod og sig da nej,
lad mig troskaff befinne. lad mig troskab befinde.

3
Du sagde mig gaat mett hand och mund, du sagde mig godt med hånd og mund,
du skulle giffue alt andet y sinde, du skulle give alt andet i sinde,
att were mig trofast y allen stund, at være mig trofast i allen stund,
du achter thett gandske ringe; du agter det ganske ringe;
och acht well og agt vel
mett fuld[-]gaatt skeell, med fuldgodt skel,
heller du giører ylle heller och well, heller du gører ilde heller og vel,
om du haffuer suig befunnen. om du haver svig befunden.

4
Wstadighed daa giør du mig, ustadighed da gør du mig,
wylthu dig fraa mig wenne; vilt du dig fra mig vende;
som yeg haffuer aldrig kient tiill diig, som jeg haver aldrig kendt til dig,
saa wyltu mig senne;
[7] I udg.: "forsenne".
[8] dvs. bortsende.
 
så vilt du mig sende;
o hiartens tuang, o hjertens tvang,
o werszens stor modgangh, o verdsens stor modgang,
bode dag och natt du giørs mig lang, både dag og nat du gørs mig lang,
huem skall mig daa gleden sennde. hvem skal mig da glæden sende.