Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 24
Side: 34 v
Titel: (Min glæde er bortgangen)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 183 III 102
Kommentar: V 261


1
Myn glede ær siig bortt[-]gangen, min glæde er sig bortgangen,
stor sorryg ær tyll myg kommen,
[1] Rimet kræver kommen tyll myg (∼ suygh).
 
stor sorrig er til mig kommen,
thett woller den yenne som yeg haffuer kyer, det volder den ene som jeg haver kær,
hand wyll myg løne mett suygh; han vil mig lønne med svig;
o hyertens løst, o lyffsens trøst, o hjertens lyst, o livsens trøst,
hør
[2] I udg.: "hor".
hauer du myg besuigen,
[3]L. 6-8: synes forvansket, da Rimord mangler
 
hør haver du mig besvegen,
attu myg nu saa snarligen at du mig nu så snarligen
aff hyertet haffuer forlat. af hjertet haver forladt.

2
Haffuer yeg thett forskyldt aff tiig, haver jeg det forskyldt af dig,
myn sag gyff myg tyll kenne; min sag giv mig til kende;
saa beder yeg dyg saa tyenystelyg, så beder jeg dig så tjenestelig,
attu myg thett wenskaff wender; at du mig det venskab vender;
dy yeg wed myg wskyllig thi jeg ved mig uskyldig
mod tiig y alle honde maade; mod dig i alle hånde måde;
du tenck paa myg besynderlig, du tænk på mig besynderlig,
thy yeg tyg myn tyenist haffuer budyth. thi jeg dig min tjenest haver budet.

3
Rede war yeg bode natt och dag rede var jeg både nat og dag
aldelis dyn tyener att were; aldeles din tjener at være;
holt fast den deell du haffuer myg sagt, hold fast den del du haver mig sagt,
lad myg ycke annet aff dyg spørre; lad mig ikke andet af dig spørge;
du west thett selff, yeg vnt dyg well du vedst det selv, jeg und dig vel
alt bode offuer rydder och suenne; alt både over ridder og svende;
god løn bør myg att haffue vdaff tiig, god løn bør mig at have udaf dig,
kandt du dig rett besynne. kant du dig ret besinde.