Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 2
Side: 5 v
Titel: (Dag og nat du gør mig lang)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 249 a III 194-196
Kommentar: V 354-355
Generelle oplysninger: Strofernes Begyndelsesbogstaver synes at danne et Navn: DOREDE RSM eller DORED ERaSMo, som nu næppe kan tydes.


1
Dag och naatt du giøris mig lang, dag og nat du gøres mig lang,
thett ær myn høgelig kiere,
[1] dvs. Klage.
 
det er min højelig kære,
for du mytt hiarte haffuer lagt y tuang, for du mit hjerte haver lagt i tvang,
som ieg wylle helst hoss were; som jeg ville helst hos være;
myn glede haffuer hund yenne y wold, min glæde haver hun ene i vold,
hun raader for alle myne synne, hun råder for alle mine sinde,
mytt hierte thett gledis saa mange lunde, mit hjerte det glædes så mange lunde,
naar yeg maa hynne finne. når jeg må hende finde.

2
O skielsmøs, ieg maa klage paa deg, o skilsmis, jeg må klage på dig,
du giør mitt hiarthe att wercke, du gør mit hjerte at værke,
myn glede tager du offte fraa mig min glæde tager du ofte fra mig
och giør mig sorrigen stercke; og gør mig sorrigen stærke;
y[-]naar mynn kierist hund ær blid, inår min kærest hun er blid,
ieg ær och gandske glad, jeg er og ganske glad,
saa kommer du skilsmøs y same tiid, så kommer du skilsmis i samme tid,
daa skulle wy skilles adtt. da skulle vi skilles ad.

3
Rett kyerlighed y dyd och ære ret kærlighed i dyd og ære
kand ycke lignes wed werge,
[2] Rimet kræver "werd" dvs. Værd.
 
kan ikke lignes ved værge,
huem den wyll ynnen sitt hiarte bere, hvem den vil inden sit hjerte bære,
hand finder fuld[-]skarp ett suerd; han finder fuldskarp et sværd;
dy ære dog faa der achter paa, de ere dog få der agter på,
slig kand hannum
[3] Fejl for "thennem".
ynthett røre,
 
slig kan hannum intet røre,
thett woller thy ycke rett forstaa, det volder de ikke ret forstå,
huad kierlighed kand giøre. hvad kærlighed kan gøre.

4
Erlig wenskaff yeg priisze wyll, ærlig venskab jeg prise vil,
y[-]huad som yeg skall lyde, ihvad som jeg skal lide,
yeg elsker myn wen, men
[4] dvs. saalænge.
yeg ær tiill,
 
jeg elsker min ven, men jeg er til,
huem kand mig thett forbiude; hvem kan mig det forbyde;
dy
[5] dvs. thi.
hund ær dannis och dydelig[-]fuld,
 
thi hun er dannis og dydeligfuld,
hynnes tienner wyll iegh were,
[6] Rimet kræver "bliffue".
 
hendes tjener vil jeg være,
yeg elsker hind ouer all wersens guld, jeg elsker hend over al verdsens guld,
den stund der ieg maa leffue. den stund der jeg må leve.

5
Dy ære saa mange mig thett forantt,
[7] dvs. misunder.
 
de ere så mange mig det forand,
att Gud vnt mig den løcke, at Gud und mig den lykke,
att yeg hynnes wenskaff nyde kand, at jeg hendes venskab nyde kan,
saa sare dy thett fortycke;
[8] dvs. misbillige.
 
så såre de det fortykke;
thy wylle dy giernnhe skiude
[9]+1: dvs. sørge for.
omkring,
 
thi ville de gerne skyde omkring,
att dy kunne oss att[-]skille, at de kunne os adskille,
wy wylle dog achte yend ringe tingh vi ville dog agte en ringe ting
theris onde acht och wylge. deres onde agt og vilje.

6
Edell och god y hierthe och synd ædel og god i hjerte og sind
kiendis yeg hynne att were, kendes jeg hende at være,
som yeg wyll elske offuer alle quinder som jeg vil elske over alle kvinder
och kalde mynn hiertens[-]kiere; og kalde min hjertenskære;
du achter ey dysze onde munde, du agter ej disse onde munde,
huad dy wylle wasske
[10]+2: dvs. bagtale og sladre.
och føre,
 
hvad de ville vaske og føre,
dy maa well bruge thett dy kunne, de må vel bruge det de kunne,
dy skulle osz inthett røre. de skulle os intet røre.

7
Raade nu Gud, nar thett monne ske, råde nu Gud, når det monne ske,
som ær myn største begiering, som er min største begæring,
att ieg motte hynne dageligen see at jeg måtte hende dageligen se
och ydelig hosz hinne were; og idelig hos hende være;
daa lastett
[11] I udg.: "løstett".
mig bode lege och lee
 
da ******* mig både lege og le
altt mett myn hiertens[-]kiere, alt med min hjertenskære,
daa wyll yeg leffue vden alskens wee da vil jeg leve uden alskens ve
och aldrig sorrigen bere. og aldrig sorrigen bære.

8
Stor ære och dyd hauer hund mig thed stor ære og dyd haver hun mig tedt
mett troskaff y mange maade, med troskab i mange måde,
for alle yeg y werden wed for alle jeg i verden ved
skall hund mytt hiarte raade; skal hun mit hjerte råde;
dy ære saa manghe der wasker y[-]blantt, de ere så mange der vasker iblandt,
deris affuen wyll yeg well lyde,
[12] dvs. jeg vil taalmodig finde mig i deres Avind.
 
deres avind vil jeg vel lide,
ieg tacker Gud, att yegh hynne fant, jeg takker Gud, at jeg hende fandt,
baade nu och alle tyde. både nu og alle tide.

9
Motte yeg hynnes tale faa, måtte jeg hendes tale få,
saa offte som yeg wylle, så ofte som jeg ville,
tiill hynne saa løstett meg giernnhe att gaa til hende så lystet mig gerne at gå
bade arlig och syldig; både årlig og sildig;
den rige Crist y hymmerig, den rige Krist i himmerig,
osz mest kand styre och rade, os mest kan styre og råde,
befaler yeg hynne ewindelig, befaler jeg hende evindelig,
hand wochte hynnes liff fraa wode. han vogte hendes liv fra våde.