Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 10
Side: 18 r
Titel: (Lykken du må vel lignes ved et glar)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 123 A III 11-12
Kommentar: V 177


1
Løckyn du maatt well lygnes wed ytt glar, lykken du måt vel lignes ved et glar,
thett ær myn høgeligh kyere, det er min højelig kære,
y mange maad daa æstu snar, i mange måd da est du snar,
huor yeg luster ycke att were; hvor jeg lyster ikke at være;
end stund du mygh tyll honde gyck en stund du mig til hånde gik
mett godtz och gode wenner, med gods og gode venner,
saa snarlig du thett fraa mygh fyck, så snarlig du det fra mig fik,
dy stander yeg here alyenne. thi stander jeg here alene.

2
Nu løffuer myn huff saa mangelund om, nu løber min hu så mangelund om,
naar ieg paa werden monne tencke, når jeg på verden monne tænke,
thett ær saa mannigen helgen god,
[1] I udg.: "from".
 
det er så mannigen helgen god,
som armodt monne krencke; som armod monne krænke;
thy maa thett were yend vnnerlig tyngh, thi må det være en underlig ting,
huad rygdom haffuer att bere: hvad rigdom haver at bære:
gaar thett hannum fraa, hand ær forsmaad, går det hannum fra, han er forsmåt,
saa from skall hand ey were. så from skal han ej være.

3
Forsmad haffuer myg den menige mand, forsmåt haver mig den menige mand,
for Gud skall yeg thett klage, for Gud skal jeg det klage,
ieg wyll thett siige paa myn sand jeg vil det sige på min sand
myg gyøris fullange dage; mig gøres fuldlange dage;
thy wyll yeg were wed saa frytt ett mod, thi vil jeg være ved så frit et mod,
att yngen mand skall thett kenne, at ingen mand skal det kende,
tyll Herre Gud
[2] I udg.: "Gnd".
[3] Trykfejl i Udgaven: Gnd læs: Gud.
er myn tro saa god,
 
til Herre Gud er min tro så god,
myn sorryg fanger fuld[-]god end ende. min sorrig fanger fuldgod en ende.