Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 1
Side: 3 r
Titel: Vægtervise I
Trykt: T
Udgivet i: DV: 65 a II 127-129
Kommentar: IV 262-263


1
Dhen wynters natt giørs kold och lang, den vinters nat gørs kold og lang,
ther[-]aff yppis myn høgelig kiere, deraf yppes min højelig kære,
huor jieg kand fynne myn kierist gode wenn hvor jeg kan finde min kærest gode ven
alt bode mett tuckt och ære; alt både med tugt og ære;
ieg gick forborgen
[1] dvs. hemmelig, muligvis dog rettere "for (dvs. foran) Borgen", jf. bc og svensk xz samt 4,2 og Nr. 71 V. 1 L. 3.
mett stor sorrig,
 
jeg gik for borgen med stor sorrig,
fulkummen
[2] vel Fejl for "forkommen", jf. c.
war all myn synde,
 
fuldkommen var al min sinde,
ieg bad den wechter saa ynderlig: jeg bad den vægter så inderlig:
"Hielp mig den seier att winde. "hjælp mig den sejer at vinde.

2
O, wechter god, forsta myn ord, o, vægter god, forstå min ord,
forsta mattu myn tale,
[3]L. 2-4: Rim mangler; cde har bedre "kere" ∼ "ere", mindre oprindelig er sandsynligvis svensk z: "tala" ∼ "bethala".
 
forstå måt du min tale,
alt om du west mig nogenn god rad, alt om du vedst mig nogen god råd,
ieg will tiig høgeligen løne; jeg vil dig højeligen lønne;
myn gaffue skall were for deg wspart, min gave skal være for dig uspart,
om ieg kand troskaff finne, om jeg kan troskab finde,
din rigdom will ieg giøre saa stor, din rigdom vil jeg gøre så stor,
forsma skaltu muer och tynne." forsmå skalt du mur og tinde."

3
Den wechter hand gaar saa hiemmelig bort, den vægter han går så hemmelig bort,
och klapper
[4] dvs. paa Døren, jf. de og sv. xz.
hand y[-]saa løstelig:
[5]L. 2-4: Rim mangler baade i dansk og svensk; en Slags Rim danner dog "med liste" (se Varianterne) med den sikkert oprindeligere Form af L. 4: "eders glede vill op rise".
 
og klapper han iså lystelig:
"Y wogner nu op, myn stolte iomfrw, "I vågner nu op, min stolte jomfru,
eders glede wyll seg opreisze; eders glæde vil sig oprejse;
giffuer mig tiill kenne aff eders ord,
[6]L. 5-6: 3,5-6 genfindes i 5,5-6, men vel oprindeligere førstnævnte Sted, da der er Rim "holle" ∼ "volde".
 
giver mig til kende af eders ord,
om y wylle troskaff holle, om I ville troskab holde,
her holder yend
[7] vel Skrivefejl for "yend suend".
forvden wor gardt,
 
her holder en foruden vor gård,
y haffuer hans glede att wolde." I haver hans glæde at volde."

4
"O wechter, ty, du tall ey saa, "o vægter, ti, du tal ej så,
du holt din ordt well forwaritt,
[8] jf. svensk, der har Rimordet "fara" i L. 4; i cde træffes derimod Rimene "forborigen" ∼ "sorrig[en]".
 
du holdt din ord vel forvaret,
den suend yeg haffuer y hierthett kier, den svend jeg haver i hjertet kær,
for hannum bær yeg stor sorrig; for hannum bær jeg stor sorrig;
hand ær saa langt fraa mig borte, han er så langt fra mig borte,
och der[-]aff napper yeg rønne; og deraf napper jeg rønne;
o wechter, ty,
[9] urigtig Gentagelse fra 4,1.
taal du nu sant,
 
o vægter, ti, tal du nu sandt,
ieg wyll deg høffuelig løne." jeg vil dig højelig lønne."

5
Den wechter war y huffuen wred, den vægter var i huen vred,
och hand beginte att truffue: og han begyndte at true:
"Ieg hauer eder tyent saa mannigen dag, "jeg haver eder tjent så mannigen dag,
ieg hauer ycke for eder liffuett;
[10] dvs. løjet.
 
jeg haver ikke for eder lyvet;
giffuer mig tiill kenne aff eders tro,
[11]L. 5-6: 3,5-6 genfindes i 5,5-6, men vel oprindeligere førstnævnte Sted, da der er Rim "holle" ∼ "volde".
 
giver mig til kende af eders tro,
om y wyll troskaff holle,
[12] Fejl for "befinde"? (jf. d og sv. xyz) ∼ "tynne".
 
om I vil troskab holde,
ieg hielper den geest, som migh tror best jeg hjælper den gæst, som mig tror bedst
alt bode offuer mur och tynne." alt både over mur og tinde."

6
O
[13]+1: I udg.: "Og gledens".
giødinge portt war der oplaatt
 
o ******** port var der op ladt
alt vdi same stunde, alt udi samme stunde,
rett elskoens dyd wor deris geest, ret elskovens dyd var deres gæst,
den sorrig war offuer[-]wunden; den sorrig var overvunden;
och der begintes iend lønligh tale, og der begyndtes en lønlig tale,
der kunne yngen mester aff skriue, der kunne ingen mester af skrive,
bode ære och dyd och megen fryd både ære og dyd og megen fryd
dennum monne samen bliffue. dennum monne sammen blive.

7
Den wechter bar op ienn wysze hand quad, den vægter bar op en vise han kvad,
hun sang offuer alle mure:
[14] jf. svensk z: "murar och tinner"; alle øvrige Opskr. har: "Bjærg og Dale".
 
hun sang over alle mure:
"Och here
[15]+1: I udg.: "ær here".
ær kummen yen yammerlig geest:
 
"og here er kommen en jammerlig gæst:
hand reddis for daffsins komme,
[16] alle øvrige da. og sv. Opskr. har "fare"; Rim mangler i alle Opskr.
 
han ræddes for dagsens komme,
hand bruger fornumstighed offuer[-]wyett,
[17] offuer wyett (ofve(r) vold! de) dvs. overvættes? Meningen uklar.
 
han bruger fornumstighed overvæt,
thett kand hannum lydet fromme, det kan hannum lidet fromme,
forglemmer hand siig, saa gielder thett meg forglemmer han sig, så gælder det mig
bade gunst
[18] Fejl for "gods", jf. cde sv. xyz.
och liff och lemmer."
 
både gunst og liv og lemmer."

8
Den iomfrw hun fyck saa stor end suck den jomfru hun fik så stor en suk
altt ynnen hynnes
[19] Fejl for "hans", jf. b eller "den ungersvends", jf. cd og svensk xyz.
huide armhe,
 
alt inden hendes hvide arme,
hinnes roszens[-]kinner dy blegnitt der[-]wed, hendes rosenskinder de blegnet derved,
thett motte siig Gud forbarmme: det måtte sig Gud forbarme:
"O wechter god, hui drøuer du mig, "o vægter god, hvi drøver du mig,
thett kand diig saa lidett fromme, det kan dig så lidet fromme,
wy ære saa nyelig samen kommen,
[20]L. 7-8: Linjerne bør staa i omvendt Orden, hvorved opnaas Rim, jf. cde og svensk xyz.
 
vi ere så nylig sammen kommen,
den natt ær ey halff forgangenn." den nat er ej halv forgangen."

9
Den iomfrw lod op itt winnuff, den jomfru lod op et vindue,
thett gick foruden gammen, det gik foruden gammen,
hund saa den liuse morgen[-]stiernne, hun så den lyse morgenstjerne,
den glede war dennum vndgangen: den glæde var dennum undgangen:
"Myn kieriste wen, ieg befaler eder Gud, "min kæreste ven, jeg befaler eder Gud,
den dag skenner lius offuer alle, den dag skinner lys over alle,
den ryge Christ befaler ieg eder, den rige Krist befaler jeg eder,
hand kand osz bode hussuale," han kan os både husvale,"