Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: XV
Side: 47
Titel: Bejlekunsten
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 504 B IX 59
Kommentar: IX 60
Generelle oplysninger: Sproget svæver mellem dansk og svensk.
1 | |
| Iag war mig saa trett och mod, | jeg var mig så træt og mod, |
| iag gick mig onder en linnd och stod. | jeg gik mig under en lind og stod. |
| :: Saa maatt minn sorg før-gaange. :: | :: så måt min sorg forgange. :: |
2 | |
| Ieg stod mig en liden stonnd, | jeg stod mig en liden stund, |
| der kom enn skøn iomfru y same stund. | der kom en skøn jomfru i samme stund. |
3 | |
| "Fagre onger-suenn, hui staannde y saa her? | "fagre ungersvend, hvi stande I så her? |
| hui erre y icke der, som di iomfru[er] er?" | hvi ere I ikke der, som de jomfru er?" |
4 | |
| "Ieg er enn saa reder, ieg tør icke gillee: | "jeg er end så rædder, jeg tør ikke gilje: |
| for eder, skønn iomfru, klager iag min willig." | for eder, skøn jomfru, klager jeg min vilje." |
5 | |
| "Fager onger-suenn, ieg eder lerre will, | "fager ungersvend, jeg eder lære vil, |
| y-hørre [1] dvs. i hvor, hvorledes. y skulle gillige iomfrur y løn. | ihure I skulle gilleje jomfrur i løn. |
6 | |
| I skulle iomffrur baade kuse och klape, | I skulle jomfrur både kysse og klappe, |
| saa tager di iomfrur eder till tage. | så tager de jomfrur eder til takke. |
7 | |
| Siger hun ney, hunn icke will, | siger hun nej, hun ikke vil, |
| saa byeder eeder saa lystlige till. | så byder eder så lystlige til. |
8 | |
| Siger hund nye, hunn icke kannd, | siger hun nej, hun ikke kan, |
| daa kysen och klapenn och tag hennd y fangn. | da kys hend og klap hend og tag hend i favn. |
9 | |
| Iomffrueens nye [2] dvs. nej. dett er hinndis ia: | jomfruens nej det er hendes ja: |
| hunndt siger offtta niye, dett hund gernne will ha." | hun siger ofte neje, det hun gerne vil ha." |
| :: Saa maatt minn sorg før-gonge. :: | :: så måt min sorg forgange. :: |