Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 80
Side: 324
Titel: Bondens kone besøger hovmand
Trykt: T
Udgivet i: DS: LVI B, I 153-154
Kommentar: II 339
Generelle oplysninger: Retskrivningen er meget ubehjælpsom. Skriveren synes at være svensk, medens Visens Sprogform nærmest er dansk.
Omkvædene er ikke udskrevne ved alle Vers.


1
Bonnden thalle wed hustu sinde: bonden tale ved hustru sine:
:: och three saa let wede :::: og træd så let vede ::
"Wy willde oss thiill senge gaa." "vi ville os til senge gå."
:: Men ieg kueder eder [en],
[1]mangler ved v. 1.
let wise, om y vild høre. ::
:: men jeg kvæder eder [*], let vise, om I vil høre. ::

2
"Du lycke
[2]+1: dvs. dækker Ilden til.
illde, och ieg lycke dør,
 
"du lukke ilde, og jeg lukke dør,
en skall du y senge før. end skal du i senge før.

3
Du thiill wecke
[3]dvs. Væg.
och ieg thiil fiøll,
[4]dvs. Fjæl, Sengefjæl, den hele ydre Side af Sengen. - Hustruens Mening er, at hun vil ligge yderst i Sengen, for nemmere at kunne slippe ubemærket ud til Stævnemøde.
 
du til vægge og jeg til fjæl,
:: [*]
[5] och mangler
::
:: [*] ::
at du [kommer]
[6]mangler
y senge før."
 
at du [*] i senge før."

4
Den først søm
[7]dvs. Søvn.
bonnde ficke:
 
den først søvn bonde fikke:
:: [*]
[8] och mangler
::
:: [*] ::
hustu aff hands arme gicke. hustru af hans arme gikke.

5
Op wornen
[9]dvs. vaagned den.
bonde, op hand saa,
 
op vågnet bonde, op han så,
det war kalt, som hustu lage. det var koldt, som hustru lagde.

6
Bonnde thock øffer sig korthiill graa, bonde tog over sig kjortel grå,
effthe sind hustu saa maand hand gaa. efter sin hustru så mon han gå.

7
Der hand komme thiil borige[-]lede, der han komme til borrigelede,
en ducken
[10]+1: dvs. drukken Hovmand
homman laad der[-]wede.
 
en drukken hovmand lå dervede.

8
"Her licke du, homen, fage och find, "her ligge du, hovmand, fager og fin,
och saa du inthe kier hustu min?" og så du inte kær hustru min?"

9
Hand sor, om hand
[11]+1: dvs. hans Hætte.
het war graad:
 
han sor, om han hæt var grå:
der war den hustu, hand allrig saa. der var den hustru, han aldrig så.

10
Bonde lyffther op korthiill, och wnde hand saa: bonde løfter op kjortel, og under han så:
der saa hand hustu y hommen are
[12]dvs. Arme.
laage.
 
der så han hustru i hovmand arme låe.
:: [*]
[13] Men iag.
::
:: [*] ::

11
"Nu haffue du dig om menning
[14] menning eller: mennig.
[15]+1: dvs. svoret falsk.
suaarigit:
 
"nu have du dig om mened sværeget:
nu ere din arme siell før[-]lorige."
[16]+1: dvs. forloren.
 
nu ere din arme sjæl forlorige."

12
"Før[-]lat mig, Gud, ieg sor mig om men, "forlad mig, Gud, jeg sor mig om men,
ieg uist icke, at hustu war din. jeg vidst ikke, at hustru var din.

13
Thag din hustu,
[17]dvs. Hustru; Ordet er i Hskr. senere rettet til "skøge"; rimeligvis dog Fejl for "husbond".
och lycke din dør,
 
tag din hustru, og lukke din dør,
:: och thred saa let wed :::: og træd så let ved ::
och bliff en hustu, som du war før." og bliv en hustru, som du var før."
:: Men ieg kuede eder en let wise, om I vill høre. :::: men jeg kvæde eder en let vise, om I vil høre. ::