Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 71
Side: 287
Titel: (Ingen større plage i alverden monne være)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 232 A III 163-166
Kommentar: V 331-332, 334-335
Generelle oplysninger: Visen er en selvstændig oversættelse efter tysk, se DV.


1
Inngen større plage y ald werdenn monne were ingen større plage i al verden monne være
ennd att skillis fra sinn hierthens[-]kier; end at skilles fra sin hjertenskær;
thennd grumme død, den grumme død,
sorig och nødt, sorrig og nød,
ald werdtzens mød al verdsens mød
ieg icke thør wed lignne. jeg ikke tør ved ligne.

2
I Sachsenn[-]lanndt enn stadt ligger der, i Saxenland en stad ligger der,
Wittennberg hanns naffn monne were; Wittenberg hans navn monne være;
naar ieg ther[-]paa thenncker når jeg derpå tænker
mit hierthe mig krencker,
[1] (dvs. tysk: krenckt) dvs. gør mig syg.
 
mit hjerte mig krænker,
sligt ieg thig skencker,
[2]L. 5-6: dvs. tysk: /solchs ich dir schenck//das untrew scheiden zur letzte./
 
sligt jeg dig skænker,
thu mig icke mistencker. du mig ikke mistænker.

3
Enn iomfrue ædell och ther[-]thill klar en jomfrue ædel og dertil klar
i thenne stadt sin wanning haffuer; i denne stad sin våning haver;
hun er deylig hun er dejlig
och dydeliig og dydelig
foruden suig, foruden svig,
hinnder kand ieg icke forgiette.
[3] dvs. tysk: vergessen.
 
hender kan jeg ikke forgætte.

4
Naar ieg thenncker paa thennd skiempt och gamme;
[4] I udg.: "gammen".
 
når jeg tænker på den skæmt og gamme;
som ieg och hun haffuer hafft thill[-]sammen: som jeg og hun haver haft tilsammen:
o linde[-]quist,
[5] vist Fejl for "Lilje"; jf. B 5,3.
 
o lindekvist,
min hiertte
[6]+1: Fejl for "Hjerte i Bryst"; jf. Nr. 235 V. 11 L. 2.
bryst,
 
min hjerte bryst,
min glede och lyst, min glæde og lyst,
hos thig att were er min begere. hos dig at være er min begære.

5
Naar ieg thenncker paa thennd gledelig stund når jeg tænker på den glædelig stund
i huilckenn ieg kyste hindis rosens[-]mundt: i hvilken jeg kyste hendes rosensmund:
ieg offthe lider jeg ofte lider
och sørgelig quider, og sørgelig kvider,
thend dag ieg seer den dag jeg ser
mig att were fra thennd glede och roe.
[7] dvs. Tilfredsstillelse.
 
mig at være fra den glæde og ro.

6
Thinne øyenne er sortte, ditt haar er gult, dine øjene er sorte, dit hår er gult,
thit hiertte er med kierlighed fuld; dit hjerte er med kærlighed fuld;
aff soriig thennd stercke af sorrig den stærke
kanndt thu fry mit hiertte kant du fri mit hjerte
och fra thend smertte, og fra den smerte,
som ieg for thig monne bere. som jeg for dig monne bære.

7
Itt deyligt annsigt monne thu bere, et dejligt ansigt monne du bære,
paa iordenn thin lige icke monne were; på jorden din lige ikke monne være;
thinn handt sne[-]huidt din hånd snehvid
reck thu mig hidt ræk du mig hid
medt
[8]+2: dvs. tysk: m. gantzer begier.
gannske flidt,
 
med ganske flid,
min thro will ieg thig giffue. min tro vil jeg dig give.

8
O hierthens[-]kier, allerkieriste finn, o hjertenskær, allerkæreste fin,
effther thig setter ieg willigenn min; efter dig sætter jeg villejen min;
och thro thu mig, og tro du mig,
som ieg throer thig, som jeg tror dig,
thu mig thet siig, du mig det sig,
thet er osz begge behageligt. det er os begge behageligt.

9
Itt hiertte gott y alle sinnde et hjerte godt i alle sinde
skaltu aff mig befinde, skalt du af mig befinde,
thet samme igien det samme igen
min fuld[-]thro wenn min fuldtro ven
foruden meen, foruden men,
thend stundt ieg nu moe leffue. den stund jeg nu må leve.

10
Ther[-]for, allerkierist, lad thig forbarme, derfor, allerkærest, lad dig forbarme,
och haff medlidende med mig arme; og hav medlidende med mig arme;
och wer mig thro, og vær mig tro,
thenck paa dinn ordt, tænk på din ord,
som thu mig soer, som du mig sor,
thend stund wy waar thilsammens. den stund vi var tilsammens.

11
Huem thenne wiise haffuer beschreffuit, hvem denne vise haver beskrevet,
kierlighed haffuer hannom ther[-]thill dreffuit; kærlighed haver hannum dertil drevet;
hanndt er bekienndt,
[9]L. 3-4: dvs. tysk: /bleibt ungenennt//man ihn wol kennt//ist ein Student./
 
han er bekendt,
enn vngersuendt, en ungersvend,
som thend haffuer skencht som den haver skænkt
sin allerkieriste thill stor ære. sin allerkæreste til stor ære.

12
Min hierthenns[-]kier forudenn ald ende, min hjertenskær foruden al ende,
thag thet for gott, huad ieg monne sende: tag det for godt, hvad jeg monne sende:
enn ringe gaffue en ringe gave
kanndt thet saa laffue, kant det så lave,
om thu wilt thend haffue, om du vilt den have,
att wÿ kanndt sammen bliffue. at vi kant sammen blive.

13
Gaffuen er rinnge, som y nu seer, gaven er ringe, som I nu ser,
men kierlighed monne thend bethie;
[10] dvs. vise.
 
men kærlighed monne den bete;
Gud thet well wed Gud det vel ved
aff hierthet thet skier af hjertet det sker
forudenn spee, foruden spe,
ladt klaffuer thig aldrig foruennde. lad klaffer dig aldrig forvende.

14
Thenne wiisze thennd er om thig satt, denne vise den er om dig sat,
Gud giffue thig mange thusindt gode[-]natt; Gud give dig mange tusind godenat;
far ther[-]for well, far derfor vel,
thill liff och seell til liv og sjæl
thu wilt mig well, du vilt mig vel,
ieg haffuer thig for alle wdkaaritt. jeg haver dig for alle udkåret.