Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 66
Side: 281
Titel: Ungersvends Drøm
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 509 D IX 74
Kommentar: IX 74b


1
Ieg drømbte enn drøm, om natten ieg laa, jeg drømte en drøm, om natten jeg lå,
om thend, ieg fulduell untte: om den, jeg fuldvel undte:
ieg thøcthe, ieg hannom for mine øyen saa jeg tykte, jeg hannum for mine øjen så
alt udi thend samme stundt. alt udi den samme stund.
:: Mig haabis thill Gud, hand matte end sinde wor[de]
[1] wor eller wer.
min. ::
:: mig håbes til Gud, han måtte en sinde vorde min. ::

2
Ieg wennde mig snarlig ther-effther egien, jeg vendte mig snarlig derefter igen,
ieg achte mig rosenn att fange; jeg agte mig rosen at fange;
och bortte war rossenn, och ienne ieg sadt, og borte var rosen, og ene jeg sad,
saa saare tha monne mig lange. så såre da monne mig lange.

3
Om dagen er hannd ydelig y min hoff, om dagen er han idelig i min hu,
och om natten for mig i drømme; og om natten for mig i drømme;
Gudt unde hannom snarlig att bliffue min Gud unde hannum snarlig at blive min
eller snarlig aff mit hiertte for-gleme. eller snarlig af mit hjerte forglemme.

4
Thet er thi fruer saa hartt emodt, det er de fruer så hårdt imod,
the wille thetet
[2] I udg.: "thet".
giernne for-wennde;
 
de ville ****** gerne forvende;
o Gudt, thu est ennd-nu baade sterck och rig, o Gud, du est endnu både stærk og rig,
thu kanndt mig gledenn sennde. du kant mig glæden sende.

5
Ther er saa mangen och giøre ther-paa der er så mangen og gøre derpå
och wille thett giernne foruende; og ville det gerne forvende;
och Christe, lade mig leffue then dag, og Kriste, lade mig leve den dag,
at ieg maatte følge hannom hiem. at jeg måtte følge hannum hjem.
:: Mig haabis thill Gud, hannd motte ensinde worde min. :::: mig håbes til Gud, han måtte en sinde vorde min. ::