Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 60
Side: 271
Titel: (Der lader sig mangen sige)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 193 III 116
Kommentar: V 282


1
Ther lader sig mangen sige, der lader sig mangen sige,
enn wen baade huld
[1]+2: Fejl for "thro och huld" (∼ "guld").
och thro,
 
en ven både huld og tro,
men
[2] maaske Fejl for "maa".
dog sin stalbroder suige,
 
men dog sin staldbroder svige,
giffuer kaaber igenn for guld; giver kobber igen for guld;
men thet skall icke befindis hos mig, men det skal ikke befindes hos mig,
men ieg y werden er thill, men jeg i verden er til,
eller men ieg haffuer min sinde,
[3] dvs. Bevidsthed.
 
eller men jeg haver min sinde,
skall hand mig throfast finde. skal han mig trofast finde.

2
Suenden som elsker medt ere svenden som elsker med ære
sin wen aff hierthens grund, sin ven af hjertens grund,
hannd kand sig
[4]+2: dvs. ikke lade være med.
icke ombere,
 
han kan sig ikke ombære,
men thaller thet med sin mund, men taler det med sin mund,
som hand haffuer y sin sinde, som han haver i sin sinde,
thet samme giør hun igien; det samme gør hun igen;
hun lader icke andet befinde, hun lader ikke andet befinde,
om hun er ellers hans wenn. om hun er ellers hans ven.

3
Borig och kongelig feste borrig og kongelig fæste
kannd wendis enn herre fraa hand, kan vendes en herre fra hånd,
men aldrig kannd nogen wdslette men aldrig kan nogen udslette
rett elskouens haarde bonnde; ret elskovens hårde bånde;
thet samme kand ieg ey helder giøre, det samme kan jeg ej heller gøre,
y[-]hwadt mig kand komme thill hende, ihvad mig kan komme til hænde,
heller ieg gleder eller sørger, heller jeg glæder eller sørger,
throfast
[5] dvs. Trofasthed.
skall hand allene befinde.
 
trofast skal han alene befinde.