Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 45
Side: 243
Titel: (Klaffere de er så mange til)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 148 a III 48-49
Kommentar: V 226


1
The klaffer the er saa mange thill, de klaffer de er så mange til,
som sanden paa haffsens grunde; som sanden på havsens grunde;
saa straffe dem Gudt aff himmerig, så straffe dem Gud af himmerig,
som falskelig thaller medt sine thunge. som falskelig taler med sine tunge.

2
Thennd leffuer icke thill, ther ieg will thro, den lever ikke til, der jeg vil tro,
were sig enthen mandt eller quinde; være sig enten mand eller kvinde;
for meg er skeedt saa stort et suig, for mig er sket så stort et svig,
ther[-]om will ieg thet skriffue. derom vil jeg det skrive.

3
Kiennd thend well, thet rader ieg thig, kend den vel, det råder jeg dig,
ther thu wilt throskab loffue; der du vilt troskab love;
ther er saa mannge, ther loffuer godt och hulder inthet ther[-]aff, der er så mange, der lover god og holder intet deraf,
sligt haffuer ieg aff en befunden. sligt haver jeg af en befunden.

4
Thennd leffuer icke thill, ther ieg will thro, den lever ikke til, der jeg vil tro,
ther mig thet sige kunde: der mig det sige kunne:
att sligt ett suig y thig kunnde boo, at sligt et svig i dig kunne bo,
vnnder slig en sønnder
[1]Måske i bet. dårlig, dog ingen attributive eks. i Kalkar.
[2] Fejl for "søder"?
thunge.
 
under slig en sønder tunge.

5
Ieg will thet lade saa bliffue, jeg vil det lade så blive,
ieg will ther icke mere nu om skriffue; jeg vil der ikke mere nu om skrive;
thit vthro hiertte er offthe kienndt, dit utro hjerte er ofte kendt,
ther[-]for maa thu foractet bliffue. derfor må du foragtet blive.