Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 44a
Side: 240
Titel: (Verdens glæde er svigefuld)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 259 e (a: III 208-209)
Kommentar: V 369 e: 370-374
Generelle oplysninger: Visen er sammenskrevet med DrS44b og DrS44c.
1 | |
| Alle werdszenns glede er suiglig, | alle verdsens glæde er sviglig, |
| beblenndit met suck och sorig, | beblændet med suk og sorrig, |
| aff thenn, hind anden skall were holdt, | af den, hin anden skal være huld, |
| thennd bliffuer mandt snarist forraden; | den bliver man snarest forråden; |
| thj throskaff actes saa ringe en thing | thi troskab agtes så ringe en ting |
| alt bode blanndt mandt och quinde, | alt både blandt mand og kvinde, |
| och lede sig nu ald werdenn omkring, | og lede sig nu al verden omkring, |
| saa selden mandt throskaff befinder. | så sjælden man troskab befinder. |
2 | |
| Medt lenngsell och thuang foruden alt raadt | med længsel og tvang foruden alt råd |
| skall then saa idelig bere, | skal den så idelig bære, |
| sin allerkieriste sielden at se monne faa, | sin allerkæreste sjælden at se monne få, |
| ther hanndt løster helst hos at were; | der han lyster helst hos at være; |
| hanndt skalt dhog niude gott lenge [1] Sic udg. ther, | han skalt dog nyde godt længe der, |
| thet hiemmelig hos seg att haffue, | det hemmelig hos sig at have, |
| huem egen [2]Vel fejl for 'ingen'? [3] Sic udg. sin sorig for sige will, | hvem egen sin sorrig for sige vil, |
| hannom giøris saa lange dage. | hannum gøres så lange dage. |
3 | |
| Och were sig enthen quinde eller mandt | og være sig enten kvinde eller mand |
| sin wen haffuer kierest y sinde, | sin ven haver kærest i sinde, |
| handt thet slet engen[-]lunde dølle kandt, | han det slet ingenlunde dølge kant, |
| thet giffuer seg selffuer thill kiende; | det giver sig selver til kende; |
| thet skall sig thee, huadt hannom giøris wee, | det skal sig te, hvad hannum gøres ve, |
| huem thet kand rettelig acte, | hvem det kan rettelig agte, |
| saa offthe hanndt fanger sin kieriste at see, | så ofte han fanger sin kæreste at se, |
| thet synes well paa hans fachte. | det synes vel på hans fagte. |
4 | |
| Ladt sige och thalle, y[-]huadt thi wille, | lad sige og tale, ihvad de ville, |
| thi haffuer icke andet at giøre, | de haver ikke andet at gøre, |
| som sete thieris hoff och sindt ther[-]thill, | som sætte deres hu og sind dertil, |
| at thy kunde fange at føre; | at de kunne fange at føre; |
| huadt will thi sige, thi maa well thie, | hvad vil de sige, de må vel tie, |
| wthack skall were thieris bade, | utak skal være deres både, |
| thi skall tha aller leffue thend dag, | de skal da aller leve den dag, |
| ieg will min alkieriste forlade. | jeg vil min alkæreste forlade. |