Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 4
Side: 105
Titel: Ellen Ovesdatter
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 233 Aa IV 368-369
Kommentar: IV 374


1
Her Nielos och herre Magnos, her Nielaus og herre Magnus,
thi sider offuer bredenn bord: de sidder over breden bord:
thi begønnt at thalle de begyndt at tale
saa mangt et skiemttens ord. så mangt et skæmtens ord.
:: Och wii er iomfruens mend. :::: og vi er jomfruens mænd. ::

2
Thi begønnt at thalle de begyndt at tale
saa mangt iet skiemthens ord: så mangt et skæmtens ord:
och mest om Ellenn Ouiss-datter, og mest om Ellen Ovesdatter,
huem hun haffde giffuen hindis thro. hvem hun havde given hendes tro.

3
"Hui monne Ellen Ouis-datter "hvi monne Ellen Ovesdatter
wer kommen saa wiide i ord? vær kommen så vide i ord?
huad heller monne thet wold hindis møgle guld hvad heller monne det vold hendes møgle guld
och eller hindis grønne iord?" og eller hendes grønne jord?"

4
"Och thet wolder icke hindis møgle guld "og det volder ikke hendes møgle guld
och icke hindis grønne iord: og ikke hendes grønne jord:
thet wolder lanng mer hindis fore har, det volder lang mer hendes fagre hår,
er rost offuer konngens bord." er rost over kongens bord."

5
Thett war herre Mangnos, det var herre Magnus,
beder leg sadell paa hest: beder læg saddel på hest:
"Ieg will riide thill kiercke y dag, "jeg vil ride til kirke i dag,
och ther will ieg hør mess. og der vil jeg hør mes.

6
Ieg will riide thill kierckenn, jeg vil ride til kirken,
och ther will ieg høre mess: og der vil jeg høre mes:
ther kommer Ellenn Ouis-datter, der kommer Ellen Ovesdatter,
och hinder saa will ieg frest." og hender så vil jeg frist."

7
Ther hannd kom thill stetenn, der han kom til stetten,
och ther bannt hand sin hest: og der bandt han sin hest:
saa gick hannd y kiercken ind, så gik han i kirken ind,
som presten stander y lest. som præsten stander i læst.

8
Thet war herre Magnos, det var herre Magnus,
hannd kom y kierckenn ind: han kom i kirken ind:
alle tha rømmet thi skiønne iomfruer, alle da rømmet de skønne jomfruer,
och huer thill moder sin. og hver til moder sin.

9
Alle tha rømmet thi skiønne iomfruer, alle da rømmet de skønne jomfruer,
och huer thill moder sin: og hver til moder sin:
for-udenn Ellen Ouis-datter, foruden Ellen Ovesdatter,
hun haffde ther ingen inde. hun havde der ingen inde.

10
Hannd threen øffuer skammell, han tren over skammel,
och hannd threen øffuer fem: og han tren over fem:
"Y stannder op, Ellenn Ouis-datter! "I stander op, Ellen Ovesdatter!
och y skall følge meg hiem." og I skal følge mig hjem."

11
Hannd threen øffuer skammell, han tren over skammel,
hand threen øffuer to: han tren over to:
"Y stannder op, Ellen Ouis-datter, "I stander op, Ellen Ovesdatter,
y giuer meg ethers thro! I giver mig eders tro!

12
I stannder op, Ellenn Offuis-datter, I stander op, Ellen Ovesdatter,
y giffuer meg ethers thro! I giver mig eders tro!
ieg [fører]
[1] mangler
ether thill Marss-lannd,
 
jeg [*] eder til Morsland,
y rader min femtann boe." I råder min femten bo."

13
"Mynn moder hun war icke hiemme, "min moder hun var ikke hjemme,
ther ieg thill kierckenn foer: der jeg til kirken for:
lannet haffuer ieg huosse, lånet haver jeg hose,
och lannet haffuer ieg skou. og lånet haver jeg sko.

14
Lannet haffuer ieg min hosse, lånet haver jeg min hose,
och lannet haffuer ieg min skou: og lånet haver jeg min sko:
lannet haffuer ieg mit huode-guld, lånet haver jeg mit hovedguld,
och ther-for stannder min thro." og derfor stander min tro."

15
[2] mangler. Efter Ab.
"[Ber] [du] [hiemb] [dinne] [hosser], "[*] [*] [*] [*] [*],
[och] [ber] [du] [hiemb] [dinne] [sko]! [*] [*] [*] [*] [*] [*]!
[och] [ber] [du] [hiemb] [ditt] [hoffuet-guld], [*] [*] [*] [*] [*] [*],
[och] [giff] [du] [mig] [dinn] [tro]!" [*] [*] [*] [*] [*] [*]!"

16
Och alle tha skulde thi skiønne iomfruer, og alle da skulle de skønne jomfruer,
thi skulde thill offers gaa: de skulle til offers gå:
alt stod her Mogens, alt stod her Mogens,
hannd gaff ther well agt op-paa. han gav der vel agt oppå.

17
Ther hun op thill offers gick, der hun op til offers gik,
tha sled hun skarlagen sma: da sled hun skarlagen små:
førennd hun kom thill kiercke-dør, førend hun kom til kirkedør,
tha sled hun wammell ghra. da sled hun vadmel grå.

18
Hun thog enn guldring aff hindis arom, hun tog en guldring af hendes arum,
hun sende thend sogne-prest: hun sendte den sognepræst:
"Thu bed hannom for thend ouerste Gud, "du bed hannum for den øverste Gud,
handt lesser thennd lange lest!" han læser den lange læst!"

19
Ther hun kom thill stette, der hun kom til stette,
och ther løste hun hanns heste: og der løste hun hans heste:
thett will ieg for sandingen sige, det vil jeg for sandingen sige,
hun satte sig paa thennd beste. hun satte sig på den bedste.

20
Ther hun kom thill strannde, der hun kom til strande,
tha war thi ferrer frae lannd: da var de færger fra land:
forudenn enn fattig fesker, foruden en fattig fisker,
hannd lae och flackett paa wannd. han lå og flakket på vand.

21
Hun drog aff hindis huosse, hun drog af hendes hose,
och hun drog aff hindis [skou]:
[3] mangler
 
og hun drog af hendes [*]:
them gaff hun thenn fisker, dem gav hun den fisker,
for hannd skulde hinder offuer rou. for han skulle hender over ro.

22
Messenn war ud-sionngen messen var udsungen
och saa thennd lange lest: og så den lange læst:
thett war herre Mognos, det var herre Magnus,
hannd willde tha gha thill sin hest. han ville da gå til sin hest.

23
"Nu haffuer ieg liud paa messenn "nu haver jeg lydt på messen
och saa thend lannge lest: og så den lange læst:
bourtt er Ellenn Offuis-datter, bort er Ellen Ovesdatter,
och løst haffuer hun myn hest. og løst haver hun min hest.

24
Buortte er Ellenn Offuis-datter, borte er Ellen Ovesdatter,
och løste haffuer hun min hest: og løste haver hun min hest:
och thet will ieg for sanndingen sige, og det vil jeg for sandingen sige,
och bortt haffuer hun thennd best." og bort haver hun den bedst."

25
Ther hun kom ther mit paa sund, der hun kom der midt på sund,
tha slo hun ud hindis haer: da slog hun ud hendes hår:
"Saa mend wed, her Magnos, "så mænd ved, her Magnus,
ieg bliffuer ennd mø y aar!" jeg bliver end mø i år!"

26
Ther hun kom ther mit paa sund, der hun kom der midt på sund,
tha nøgte
[4] I udg.: "uøgte".
hun medt hindis hatt:
 
da ***** hun med hendes hat:
"Saa mend wed, her Mognos, "så mænd ved, her Magnus,
alt bliffuer ieg møø i natt!" alt bliver jeg mø i nat!"
:: Och wii er iomfruens mendt. :::: og vi er jomfruens mænd. ::