Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 3
Side: 102
Titel: Rige Ridder og Jomfru
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 500 Da IX 49-50
Kommentar: IX 50b-51


1
Ther bour saa rig enn iomfru der bor så rig en jomfru
sønden ud wedt ae: sønden ud ved å:
hinder beder riider och rigssens mend, hender beder ridder og rigsens mænd,
thi kannd hinder icke faa. de kan hender ikke få.
:: Saa matte thi ett sind finthis, ther well unttes. :::: så måtte de et sind findes, der vel undtes. ::

2
Thet war rigenn rider, det var rigen ridder,
hannd beder sadell sig hest: han beder sadle sig hest:
"Ieg will ride mig op aff lannd, "jeg vil ride mig op af land,
thend iomfru will ieg gieste." den jomfru vil jeg gæste."

3
Thett war rigenn rider, det var rigen ridder,
hannd kom ther ridenn y gaard: han kom der ridend i gård:
ude stannder iomfruens ongeste broder, ude stander jomfruens ungeste broder,
hand war well suøbt y mard. han var vel svøbt i mår.

4
"Her stannder y, iomfruens onngste broder, "her stander I, jomfruens ungste broder,
y er well suøbt udi skiennde: I er vel svøbt udi skinde:
hur lider skiønnen iomfrue, hur lider skønnen jomfrue,
kiere søster dinn?" kære søster din?"

5
"Mynn søster hun seder y høger-loufft, "min søster hun sidder i højerloft,
hun syur medt silcke och thuinde; hun syr med silke og tvinde;
hinder beder riider och rigssenns mend, hender beder ridder og rigsens mænd,
thi kand hinder icke wennde. de kan hender ikke vinde.

6
Myn søster hun sider y høger-lofft, min søster hun sidder i højerloft,
hun siur med silcke och thra; hun syr med silke og tråd;
hinder beder thill rider och rigssenns mend, hender beder til ridder og rigsens mænd,
thi kannd hinder icke fae. de kan hender ikke få.

7
Hinder beder thill rider och rigssenns mend, hender beder til ridder og rigsens mænd,
thi kannd hinder icke fa; de kan hender ikke få;
ther thienner enn suend y konngens gard der tjener en svend i kongens gård
ther all hindis hog thill staar." der al hendes hu til står."

8
Thet war rigenn rider, det var rigen ridder,
hannd suober
[1] I udg.: "suøber".
sig hoffuit i skinde;
 
han svøber sig hoved i skinde;
saa gaer hannd i høger-lofft så går han i højerloft
for skiønnen iomfrue innd. for skønnen jomfrue ind.

9
"Her seder y, skiønnen iomfrue, "her sidder I, skønnen jomfrue,
i giffuer meg ethers thro; I giver mig eders tro;
ieg will met ether indenn monnetz[-]dag jeg vil med eder inden månedsdag
och lade mit brøllop boe." og lade mit bryllup bo."

10
"Icke will ieg min thro bortt[-]giffue "ikke vil jeg min tro bortgive
foruden min frennders rad; foruden min frænders råd;
men thet well ieg for sannden sige, men det vil jeg for sanden sige,
y skall meg
[2]+1: I udg.: "meg".
meg fuld-well faa."
 
I skal mig mig fuldvel få."

11
Hun gaff hannom et hierthe saa frii, hun gav hannum et hjerte så fri,
som lae y hindis brøst; som lå i hendes bryst;
thet war ienn saa gouden gaffue det var en så goden gave
ud-aff ienn iomfrue thrøst. udaf en jomfrue trøst.

12
Och hannd gaff hinder ett anndet y-gienn, og han gav hender et andet igen,
alt met saa gouden willig; alt med så goden vilje;
nu leffuer thend alderich y werdenn thill, nu lever den alderig i verden til,
thennom kannd boude att-skillie. dennum kan både adskille.

13
Nu løffuer thennd aller y werdenn thell, nu lever den aller i verden til,
ther thennom kannd boude att-skielle: der dennum kan både adskille:
for-udenn thend aller-øffuerste Gud, foruden den allerøverste Gud,
y-naar thet er hanns wille. inår det er hans vilje.
:: Saa matte thi findis it sind, ther well unttis. :::: så måtte de findes et sind, der vel undtes. ::