Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 26
Side: 185
Titel: Forsmaaet Bejlers Spot
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 510 B IX 76-77
Kommentar: IX 78a
1 | |
| "Och ieg wed huor enn lund hun star, | "og jeg ved hvor en lund hun står, |
| thend er op-woxen med ere; | den er op voksen med ære; |
| och ther spiller inde thi ferste diur, [1]L. 3-4: er urigtigt Laan fra V. 2. | og der spiller inde de fejrste dyr, |
| som mand kalder hiortt och hind. | som man kalder hjort og hind. |
| :: Hun løsser min thuang. :: | :: hun løser min tvang. :: |
2 | |
| Och ther gror inde thi ferste thre, | og der gror inde de fejrste træ, |
| som mand kalder selii och linnd; | som man kalder selje og lind; |
| och ther spiller inde thi ferste [diur], | og der spiller inde de fejrste [*], |
| som mand kalder hiortt och hinde. | som man kalder hjort og hinde. |
3 | |
| Och ther spiller inde thi ferste diur, | og der spiller inde de fejrste dyr, |
| som mandt kaller hiortt och hinde; | som man kalder hjort og hinde; |
| ther bor inde saa skiønen iomfrue, | der bor inde så skøn en jomfrue, |
| hinder kaller mand hin liden Kierstin. | hender kalder man hin liden Kirsten. |
4 | |
| Hindis øgenn thi er saa klare, | hendes øjen de er så klare, |
| som falckenns, ther flyer wed skiu; | som falkens, der flyver ved sky; |
| en suend thør aller mer glede wedt, | en svend tør aller mer glæde ved, |
| ennd bo hoss hinder wed[-]j [2] I udg.: "udi". biu. | end bo hos hender udi by. |
5 | |
| Hindis hennder er saa huide, | hendes hænder er så hvide, |
| hun thør thennom aller tho; | hun tør dennum aller to; |
| ien suend thør aller mere glede wedt, | en svend tør aller mere glæde ved, |
| end byge med hinder och bo. | end bygge med hender og bo. |
6 | |
| Hindis hals er huid som hermelin, | hendes hals er hvid som hermelin, |
| hindis kiender er [3]+1: I udg.: "er". er rossenns-røde; | hendes kinder er er rosensrøde; |
| och maa ieg icke idelig hoss hinder wer, | og må jeg ikke idelig hos hender vær, |
| thenn sorig thuinger meg thill døde. | den sorrig tvinger mig til døde. |
7 | |
| Och stod ther enn baall y marken ud, | og stod der en bål i marken ud, |
| stod ald y brendendis loffue; | stod alt i brændendes lue; |
| saa giernne wilde ieg y-giemmell hinder gha, | så gerne ville jeg igemmel hender gå, |
| alt thill den skiønne iomfrue." | alt til den skønne jomfrue." |
8 | |
| Thend iomfrue hun stander y høger-lofftsuall, | den jomfrue hun stander i højerloftsval, |
| och liuder hun ther[-]op-aa: | og lyder hun deroppå: |
| "Och hui monne suenden saa rosse mig? | "og hvi monne svenden så rose mig? |
| hand skall mig aller faa." | han skal mig aller få." |
9 | |
| "Icke haffuer ieg saa rosset thig, | "ikke haver jeg så roset dig, |
| ieg kand y[-]will [4] I udg.: "well". agther wennde: | jeg kan ivel agter vende: |
| thet er icke alt møer, som fourtt haffuer har, | det er ikke alt møer, som fagrt haver hår, |
| och somtt er øske-quinde. | og somt er øskekvinde. |
10 | |
| Thet er icke allt møer, som fourtt haffuer haer, | det er ikke alt møer, som fagrt haver hår, |
| och sombt er øske-quinde: | og somt er øskekvinde: |
| thet er icke alt guld, som udenn glor, | det er ikke alt guld, som uden glor, |
| och somt er messing och thin." | og somt er messing og tin." |
11 | |
| I-huem, som throer paa unger-suendtz thalle, | ihvem, som tror på ungersvends tale, |
| alt y hanns ferste thide: | alt i hans fejrste tide: |
| y-huem, som hannom seder ytelig ner, | ihvem, som hannum sidder idelig nær, |
| hun skall boude sørig och quide. | hun skal både sørrig og kvide. |
| :: Hun løsser min thuang. :: | :: hun løser min tvang. :: |