Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 15b
Side: 156
Titel: Helligbrøden
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 112 Fb (Fa: II 602-603)
Kommentar: Fb: X 240-241
Generelle oplysninger: Før V. 1 staar (udenfor Visens Versnumerering) to tolinjede Vers om Ungersvends Falskhed, trykt som DgF Nr. 230 E.
Visen er sammenskreven med Dronning Sofias Haandskrift Nr. 15a (DgF 230 E).
1 | |
| Her Nielos och her Ionnssmoder, [1] Ionnssmoder saaledes overalt sammenskrevet i ét Ord. | her Nielaus og her Jons Moder, |
| thi war tho stalbroder boude; | de var to staldbroder både; |
| thill [2] Sic udg. thi red thennom at biede diur, | til de red dennum at bede dyr, |
| enn segnede paske-morgen. | en signede påskemorgen. |
| :: Then en hannd wennder thend anden alle diur aff. :: | :: den en han vinder den anden alle dyr af. :: |
2 | |
| Thi red frem for kiercker och kloster, | de red frem for kirker og kloster, |
| paa messen gaff thi icke giemme; | på messen gav de ikke gemme; |
| ther thi kom pa hieeden, | der de kom på heden, |
| thi thalde huer-ander thieris drømme. | de talte hverandre deres drømme. |
3 | |
| "Meg thøgte, att min faders gaard, | "mig tykte, at min faders gård, |
| stod ald y brenndendis gløde; | stod alt i brændendes gløde; |
| och meg thøgte, thet min feste-møe, | og mig tykte, det min fæstemø, |
| hun laa paa barenn døde. | hun lå på båren døde. |
4 | |
| Meg thøgte, ieg war ud-ridenn | mig tykte, jeg var ud reden |
| offuer enn saa breden bro; | over en så breden bro; |
| och alle thi strømme ther[-]under løb, | og alle de strømme derunder løb, |
| war som thet røde blod." | var som det røde blod." |
5 | |
| "Haffuer thu mig thinne drømme theld, | "haver du mig dine drømme talt, |
| alt y thi grønne enge: | alt i de grønne enge: |
| saa[-]mend, min kiere stalbroder, | såmænd, min kære staldbroder, |
| ieg theller thig och mine drømme. | jeg tæller dig og mine drømme. |
6 | |
| Meg thøgte, thet min faders gaard. | mig tykte, det min faders gård. |
| stod ald y brendenthis brannde; | stod alt i brændendes brande; |
| meg thøgt hin skiønne frue Sesselil, | mig tykt hin skønne frue Sisellil, |
| att hun hade mest en haand. | at hun havde mist en hånd. |
7 | |
| Meg thøgte, det min støffle, | mig tykte, det min støvle, |
| thi war ald fulde med blod; | de var alt fulde med blod; |
| min ganger hand slou meg under sig, | min ganger han slog mig under sig, |
| hand løb thill wilden stod." | han løb til vilden stod." |
8 | |
| Her Nielos och here Ionnsmoder, | her Nielaus og herre Jons Moder, |
| thi bare for drømme fare; | de bare for drømme fare; |
| och der spranck op saa liden et diur, | og der sprang op så liden et dyr, |
| thi kallet thet were enn hare. | de kaldet det være en hare. |
9 | |
| Thet melte her Nielos, | det mælte her Nielaus, |
| hand thengt paa alle sine drømme: | han tænkt på alle sine drømme: |
| "Thu skiønt thig, Ionsmoder, | "du skynd dig, Jons Moder, |
| wy will nu ride hiemm." | vi vil nu ride hjem." |
10 | |
| Thet suarde her Ionnossmoder [3] I udg.: "Jonnossmoder". | det svarde her Jonas Moder |
| hand gaff thet inted y giemme: | han gav det intet i gemme: |
| "Wy will biede then liden hare, | "vi vil bede den liden hare, |
| saa will ieg følge thig hiem." | så vil jeg følge dig hjem." |
11 | |
| Thet tha suarde thet liden diur, | det da svarde det liden dyr, |
| thet suaret iet ord saa stortt: | det svaret et ord så stort: |
| "Bieder thu mig med hunde y dag, | "beder du mig med hunde i dag, |
| thu fannger meg aller bortt. | du fanger mig aller bort. |
12 | |
| Bieder thu mig med hunde y dag, | beder du mig med hunde i dag, |
| [y] morgen kommer ieg paa bord: | [*] morgen kommer jeg på bord: |
| y[-]huilchen suend, som aff meg edder, | ihvilken svend, som af mig æder, |
| hannd thaller ret aller flere ord." | han taler ret aller flere ord." |
13 | |
| Thill-sammen tha red thi stald-brøder tho, | tilsammen da red de staldbrødre to, |
| altt y then grønne lunde; | alt i den grønne lunde; |
| och thi øpet thennom en thrette | og de yppet dennum en trætte |
| om begis thieris heste och hunde. | om begges deres heste og hunde. |
14 | |
| "Mynne hunde will ieg icke rosse, | "mine hunde vil jeg ikke rose, |
| ieg haffuer dem icke frest: | jeg haver dem ikke frist: |
| saa mend wed, her Ionnes, | så mænd ved, her Jonas, |
| och karskest er mine heste." | og karskest er mine heste." |
15 | |
| "Lanngt beder tha matt thu, iomfrue-suend, | "langt bedre da måt du, jomfruesvend, |
| alt snacke med iomfrue din: | alt snakke med jomfrue din: |
| end thu rider nu y marcken ud | end du rider nu i marken ud |
| och spotter ganger min." | og spotter ganger min." |
16 | |
| "Thet thu kalder meg en iomfrue-suend, | "det du kalder mig en jomfruesvend, |
| ther-for will ieg thig icke wige: | derfor vil jeg dig ikke vige: |
| saa well maa nu iomfrue Mette-lil | så vel må nu jomfrue Mettelil |
| wer frue Sessels liige." | vær frue Sisels lige." |
17 | |
| Thill-sammen tha ginge thi staldbrøder tho, | tilsammen da ginge de staldbrødre to, |
| thi slou alt med stour møde; | de slog alt med stor møde; |
| thill-sammen tha løbe thieris heste, | tilsammen da løbe deres heste, |
| thi boude bediss och sloos. | de både bedes og slogs. |
18 | |
| Thill-sammen tha løbe thieris heste, | tilsammen da løbe deres heste, |
| thi slos alt med stor møde; | de slogs alt med stor møde; |
| sammen tha løbe thi hunde saa smaa, | sammen da løbe de hunde så små, |
| thi biede huer-ander thill døde. | de bede hverandre til døde. |
19 | |
| Saa ilde tha war thi racker fød, | så ilde da var de rakker født, |
| som leger under kongens bord; | som ligger under kongens bord; |
| thou staldbrøder slou huer-ander y-hiell, | to staldbrødre slog hverandre ihjel, |
| ther gannger for ingen boud. | der ganger for ingen bod. |
20 | |
| Saa sare tha sørger frue Sesselel, | så såre da sørger frue Sisellil, |
| saa giør och hun Ionos møe; | så gør og hun Jonas mø; |
| thet war hanns kier moder, | det var hans kær moder, |
| hun monne y sørgen [4] I udg.: "sorgen". død. | hun monne i sorgen død. |
| :: Thenn ienne hand wender then anden alle diur aff. :: | :: den ene han vinder den anden alle dyr af. :: |