Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 51
Side: 82 r
Titel: (Forfængelig er gods og rigdom)
Trykt: U
Udgivet i: DV: 124 c (a: III 12-14)
Kommentar: V 179-180
Generelle oplysninger: Stroferne er unummererede.


[1]
Forffengligh er gods och riigdom forfænglig er gods og rigdom
Mÿnn wenn | du tencker der[-]pa: min ven du tænker derpå:
du wogtt ffull[-]well | dÿnn erre du vogt fuldvel din ære
Se hüem der bancker a:
[1] dvs. på.
 
se hvem der banker å:
du see | hende icke ffor riig[-]dom du se hende ikke for rigdom
du kandtt | hende icke køffue du kan hende ikke købe
Nar du hende eiin[-]gangh |
[2]+1: DV læser "enn gangh fforl.".
ffor[-]lesszer
 
når du hende engang forliser
stor bljuelsze
[3] DV læser "blyuelsze".
Mone | degh tell[-]fføge. |
 
stor bluelse monne dig tilføje.

[2]
Tj skaltt du tage tell
[4] DV læser "tiill".
ware
 
det skalt du tage til vare
dett er | jt merkliigh spell: det er et mærklig spil:
j[-]huem denn anden | wÿll darre ihvem den anden vil dåre
hann bruger der gode or | Tell: han bruger der gode ord til:
hann liignes wiid der diiur han lignes ved *** dyr
szom | kaldes: krucke[-]diiur: som kaldes: krokodyr:
nar
[5]+1: DV læser "naar mand".
Mann sziiunes | att dett greder
 
når man synes at det græder
tro Meg da Mone det | lej |  tro mig da monne det le

[3]
du kantt dett Well wiide du kant det vel vide
dett kaffuer skener | ÿcke szom guld det kobber skinner ikke som guld
Sa kandt du djnn wenn ffor[-]søge |  så kant du din ven forsøge
om hann er Sujge[-]fuld: om han er svigefuld:
da skaltt | du lade ham ffarre da skalt du lade ham fare
met szijne Sleske or: med sine sleske ord:
szom | agtter degh att dare som agter dig at dåre
om du welt pa hannom | troo | [sideskift] om du vilt på hannum tro

[4]
Wlffüenn hann løbber att sskaffüenn ulven han løber ad skoven
hann | liincker
[6] dvs. halter.
paa alle Siine benn:
 
han linker på alle sine ben:
tiill han ffor | ffarrett bedragett til han får fåret bedraget
Saa ffar hann dennom | udjgenn
[7] DV læser "udygenn".
 
så får han dennum udigen
Sa gøer eÿnn skalk j[-]hüor hann | er så gør en skalk ihvor han er
Tro Mjgh iegh sjr diigh szantt tro mig jeg sir dig sandt
hann | tiiszker
[8] DV læser "tiissker".
och hann slesker:
 
han tisker og han slesker:
det
[9] DV læser "thet".
er konn løgenn | och Tantt |
 
det er kun løgen og tant

[5]
Denn klaffüer lad du bordt[-]ffarre den klaffer lad du bortfare
met siine Sleske | or: med sine sleske ord:
denn troffaszt Tagh tell ware den trofast tag til vare
som holderuell |
[10] Ordet er sammenskrevet af "holder uel".
Sÿnn tro,
[11] DV læser "s. holde(r) uell s. tr.".
 
som holder vel sin tro,
och elsk hanom aff herttiitt: og elsk hannum af hjertet:
dett | kann diigh selffüer bade det kan dig selver både
de utro lad bort[-]ffarre |  de utro lad bortfare
som agtter att gørre diigh skade; |  som agter at gøre dig skade;

[6]
Herre gud iegh Ma dett klage Herre Gud jeg må det klage
Siidenn iegh j werden | uar tell siden jeg i verden var til
att
[12] Efter ordet er anført en vandret streg, hvis funktion er ukendt.
santt[-]heiitt er tagenn aff dage |
 
at sandhed er tagen af dage
och løgenn haffuer wunett siitt
[13] DV læser "siitt".
spiill:
 
og løgnen haver vundet sit spil:
de kla[-]ffer
[14] Orddeling ved linjeskift i hs.: "kla[-]ffer".
er sa mange
 
de klaffer er så mange
iegh kann dem icke tele |  jeg kan dem ikke tælle
de briiude bade Mur och
[15] Visen er afbrudt og resten af siden blank. På næste side følger en ny vise.
| [sideskift]
 
de bryde både mur og