Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 46
Side: 73 r
Titel: Lindens Varsel
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 443 Aa VII 432
Kommentar: VII 435a
Generelle oplysninger: Omkv. ud-i kun ved sidste V.; dha udelades undertiden.


1
Ieg vel eder syge aff tu ko[n]ge-børn, jeg vil eder sige af to kongebørn,
hvad dhe lofved hver-anden i løn. hvad de lovet hveranden i løn.
:: I dansen dha trede vy. :::: i dansen da træde vi. ::

2
Dhe lofvede hver-anden af saa megen lest, de lovede hveranden af så megen list,
dher spry[n]ger ud løf paa lynden-kvyst. der springer ud løv på lindenkvist.

3
"Skule i iar i ledyng far, "skulle I i år i leding far,
hvem dha setter i meg tyl vare?" hvem da sætter I mig til vare?"

4
"Ieg skal sette dheg lynden for dhin lofttes-bro, "jeg skal sætte dig linden for din loftesbro,
vyntter och somer dha skal hun gro. vinter og sommer da skal hun gro.

5
Første dhen lyn hun feler syn blad, første den lind hun fælder sin blad,
dha mott dhu vyde, dhett ieg er ike glad. da måt du vide, det jeg er ikke glad.

6
Første dhen lyn hun feler syn løf, første den lind hun fælder sin løv,
dha ma i vyde, dhett ieg er døtt." da må I vide, det jeg er død."

7
Alltt dher dhe taled, dhe tenktte, dhe var ennæ to, alt der de talet, de tænkte, de var ene to,
alltt stod hynes terne och lyde dher-pa. alt stod hendes terne og lydte derpå.

8
Heræ Krest gyfve dhen terne men, Herre Krist give den terne men,
hun brød løf af lynden-gren. hun brød løv af lindengren.

9
Saa stod dhett i man[ett] tre, så stod det i månd tre,
saa løste iomfruen tyl lynden att se. så lyste jomfruen til linden at se.

10
Hun lod op vyndu, och ud hun saa, hun lod op vindue, og ud hun så,
lyndenløf paa ioren laa. lindenløv på jorden lå.

11
"Veste ieg, att myn herre var døtt, "vidste jeg, at min herre var død,
dha skule ieg brende myn burd i glød." da skulle jeg brænde min bur i glød."

12
Hun sett illd i buryn syn, hun sæt ild i buren sin,
och brende seg inde mett alle syn mør. og brændte sig inde med alle sin mør.

13
Dher dhen bur stod i gloen brand, der den bur stod i gloend brand,
dha kom dhen reder seglen tyl land. da kom den ridder sejlend til land.

14
"Hveden er dhenæ gloen brand, "hveden er denne gloend brand,
her brender paa myn iomfrues land? her brænder på min jomfrues land?

15
Veste ieg, dett myn iomf[r]u vare døtt, vidste jeg, det min jomfru vare død,
dha skulle mytt egett sver blyfve myn døtt." da skulle mit eget sværd blive min død."

16
Han sette hyltten mod en sten, han sætte hjalten mod en sten,
och oden i hans hyrtte i-gen. og odden i hans hjerte igen.

17
"Nu skall dhett kalle iern "nu skal det kolde jern
sløk sorg och svale harm." sluk sorg og svale harm."
:: Ud-i dansen dha tredæ vy. :::: udi dansen da træde vi. ::