Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 27
Side: 49 r
Titel: Tistram og Jomfru Isolt
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 471 B VIII 39-40
Kommentar: VIII 45a


1
Thistram vor saa liden, Tistram var så liden,
dett første han redtt till hofue; det første han red til hove;
handtt spurde sigh loff aff moder sin, han spurgte sig lov af moder sin,
om hand motte iomfru loffue. om han måtte jomfru love.
:: Fordi troloffuitt Tistram Isold. :::: fordi trolovet Tistram Isold. ::

2
"Iegh roder, Tistram sønen min, "jeg råder, Tistram sønnen min,
iegh raader digh, du est hiemme; jeg råder dig, du est hjemme;
kommer du y aar tiill keysserens gaardtt, kommer du i år til kejserens gård,
dett vor
[1] dvs. vorder.
dig till angest och mene."
 
det var dig til angest og mene."

3
"Hør y dett, min kiere moder, "hør I det, min kære moder,
hor kommer eder slegtt y hue? hur kommer eder slægt i hu?
haffue y aller hørtt, saa fattigh suendtt have I aller hørt, så fattig svend
troloffuitt saa righ en iomfru?" trolovet så rig en jomfru?"

4
Hun gaff ham bode guldtt och sølff, hun gav ham både guld og sølv,
siu tusind marck att tere; syv tusind mark at tære;
handtt redtt sigh tiill keyserens gaardtt, han red sig til kejserens gård,
der vinner hand her oc ere. der vinder han hædr og ære.

5
Der vor handtt y otte aar, der var han i otte år,
han locte
[2] I udg.: "lecte".
med ros och lili;
 
han legte med ros og lilje;
will handtt och,
[3]+2: I udg.: "tale och en".
en tale bere han drack,
[4] dvs. vel han taled og end bedre han drak.
[5] well handtt oed, en hale bedre han drak (Gg.) (DgF).
 
vel han og, end tale bedre han drak,
der fremede den herre sin vilie. der fremmede den herre sin vilje.

6
Her Tistram rider paa gangeren graa her Tistram rider på gangeren grå
fremerst y rider-skare; fremmerst i ridderskare;
iomfru Isoltt ager y gilten karm, jomfru Isold ager i gylden karm,
for suennen feler hun taare. for svenden fælder hun tåre.

7
Dett wor iomfru Isoldtt, det var jomfru Isold,
hun talir til iomfru sin: hun taler til jomfru sin:
"Giff dett Gudtt-fader y hemmerigh, "giv det Gudfader i himmerig,
her Tistram hann vor min!" her Tistram han var min!"

8
Dett suaritt da fru Crimoldtt det svaret da fru Kremold
altt aff saa vret en hu: alt af så vred en hu:
"Aler hørde iegh saa dyertt ett ordtt "aller hørte jeg så djærvt et ord
aff nogen iomfru[-]mundtt." af nogen jomfrumund."

9
den
[6] I udg.: "Dett".
[7]+1: dvs. det fraa.
fru dha fru Krimoldtt,
 
den fru da fru Kremold,
de haffde till-samen guodtt ville; de havde tilsammen god vilje;
hunn lade blene en eder-dric[k],
[8] dric i Linjeslutning.
 
hun lade blænde en edderdrik,
deres venskab wille hun att-skille. deres venskab ville hun adskille.

10
Dett wor herre Tistram, det var herre Tistram,
och han tager till sin kniff: og han tager til sin kniv:
"Du skaltt dett siell uddricke, "du skalt det selv ud drikke,
eller dett skall gielde ditt liff!" eller det skal gælde dit liv!"

11
"Thage wi guldtt och tage vi søll, "tage vi guld og tage vi sølv,
och lege vi dett y kiste; og lægge vi det i kiste;
fare vi bortt, ieg vedtt vel hortt, fare vi bort, jeg ved vel hvort,
for-gongen
[9] måske "for gangen" dvs. færden.
rides
[10] dvs. ræddes.
vi icke."
 
forgangen ræddes vi ikke."

12
Thistram giorde, som Isoldtt bad,
[11] først skrevet bag.
 
Tistram gjorde, som Isold bad,
han redtt huer dag tiill strande; han red hver dag til strande;
han skude de skiff, paa vanditt laa, han skude de skib, på vandet lå,
altt mett forgylte brande. alt med forgyldte brande.

13
Nu haffuer iomfru Isoltt nu haver jomfru Isold
foruunditt bode angest och harm; forvundet både angest og harm;
om dagen slider hun skarlagen, om dagen slider hun skarlagen,
hun soffuer y her Tistrams arm. hun sover i her Tistrams arm.
:: F[or]d[i] t[roloffuitt] T[istram] Is[old]. :::: ** * * **. ::