Falkenes Budskab

1
Bortt da fløie di falker to	bort da fløje de falker to
saa vide om deris føde;	så vide om deres føde;
de fløy y-gienum tuorn och tycken kier;	de fløj igennem torn og tykken kær;
den rider troloffuitt den stolte iomfrue y-saa gerne.	den ridder trolovet den stolte jomfrue iså gerne.
:: Hun veste vell den, der hun haffde loffuitt segh. ::	:: hun vidste vel den, der hun havde lovet sig. ::
2
Bortt daa fløi de falker [to], ^[1] mangler	bort da fløj de falker [*],
de sinket mett deris vinge;	de ****** med deres vinge;
de settis paa riderens borehus-brandtt,	de sættes på ridderens burehusbrand,
saa hederlig vell de sangh	så hæderlig vel de sang
om hinde y løn.	om hende i løn.
:: Hun veste vell den, d[er] h[un] h[affde] l[offuitt] s[egh]. ::	:: hun vidste vel den, * * * * *. ::
3 ^[2] Strofen vistnok forvansket, og var vel oprindelig saaledes: den ene Falk sang om, at hans Kæreste var syg; den anden sang om, at han selv var Skyld deri; ti hun tæredes af Elskovs Længsel [dette har været udtalt i et bortfaldet Linjepar] "for hannem i Løn."
De settis paa iomfruens ^[3] I udg.: "[riderens]". burehus-brandtt,	de sættes på jomfruens burehusbrand,
saa hederligh vell di siunge;	så hæderlig vel de synge;
den ene saa, ^[4] dvs. sa'e, sagde. riderens aller-kereste var si[u]g,	den ene sae, ridderens allerkæreste var syg,
den anden saa, hun haffde dett sieluer voldett	den anden sae, hun havde det selver voldet
for hannom y løn.	for hannum i løn.
:: Hun veste v[ell] d[en], d[er] h[un] h[affde] l[offuitt] s[egh]. ::	:: hun vidste * , * * * *. ::
4
Wogen saa laa den edelige rider,	vågen så lå den ædelige ridder,
han hørde den sangh tiill ende:	han hørte den sang til ende:
"Veste ieg, att min kerest skulle dø,	"vidste jeg, at min kærest skulle dø,
y afften skulle iegh min bure brende	i aften skulle jeg min bure brænde
for hinde y løn."	for hende i løn."
:: H[un] v[este] v[ell] d[en], [der] [hun] [haffde] [loffuitt] [segh]. ::	:: * * * , [] [] [] [] []. ::
5
Saa vende de deris sangh om-kringh,	så vendte de deres sang omkring,
halle bere de da siunge:	halve bedre de da synge:
"Din iomfru sider y høyelofft,	"din jomfru sidder i højeloft,
y afften ventitt hun din kome	i aften ventet hun din komme
tiill seg y løn.	til sig i løn.
:: H[un] v[este] v[ell] d[en], d[er] [hun] [haffde] [loffuitt] [segh]. ::	:: * * * , [] [] [] []. ::
6
Bortt da fløy de falker to,	bort da fløj de falker to,
de sincket mett dere vinge;	de ******* med dere vinge;
de settis paa iomfruens burehus-bran,	de sættes på jomfruens burehusbrand,
saa hederligh vell de siunge:	så hæderlig vel de synge:
"Statt op, iomfru, oc kledtt du digh,	"stat op, jomfru, og klæd du dig,
y afften mone din kerest ven ^[5] ven eller vel. kome till dig,	i aften monne din kærest ven komme til dig,
[till] [dig] [y] [løn].	[] [] [] [].
:: Hun vedtt ^[6] I udg.: "veste". veste ^[7] I udg.: "vell". den, der [hun] hagde loffuett ^[8] I udg.: "loffuet". sigh. ^[9] Skriveren havde først skrevet: Hun vedtt vell, og af disse Ord rettede han da det sidste (i Stedet for det næstsidste) til veste. ::	:: hun ved vidste den, der [*] havde lovet sig. ::

Den ældste danske viseoverlevering