Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 23
Side: 46 v
Titel: (Jeg er forkommen af længsel og sorg)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 263 III 213-214
Kommentar: V 378


1
Iegh er forkommen
[1] dvs. medtaget, træt.
mett lengels och sorg,
 
jeg er forkommen med længsel og sorg,
dett tuinger megh modtt och sinde, det tvinger mig mod og sinde,
dett haffuer iegh nu for laangh tiidtt borett det haver jeg nu for lang tid båret
och giffuitt thett ingen tiil
[2]+1: Rimet kræver "til kiende".
geme;
 
og givet det ingen til gemme;
thj min trøst och hob er migh saa fiern, thi min trøst og håb er mig så fjern,
som mig skulle mett gleden husuale, som mig skulle med glæden husvale,
ieg maa icke ideligh vere hinne ner jeg må ikke idelig være hende nær
och ideligh mett hinne att thalle. og idelig med hende at tale.

2
Wille Herre Gudtt gøre min løcke saa godt, ville Herre Gud gøre min lykke så god,
iegh motte min kerist finde, jeg måtte min kærest finde,
ieg ville meg glede modtt samme tiidt, jeg ville mig glæde mod samme tid,
[*]
[3] muligvis er glemt: "mig monne den Glæde hænde".
 
[*]
hun kan dog snarlige gøre saa, hun kan dog snarlige gøre så,
thett vj maa sammen bliffue, det vi må sammen blive,
huadtt sorg och lengelse iegh da mone faa, hvad sorg og længelse jeg da monne få,
dett gør mitt hierte stor keyde.
[4] I udg.: "kvyde".
 
det gør mit hjerte stor kvide.

3
Hun er den eneste som iegh haffuer kier, hun er den eneste som jeg haver kær,
thett maa hun frilig
[5] dvs. frit? (tysk: freilich?)
tillide,
[6] dvs. stole paa.
 
det må hun frilig til lide,
huadtt heller hun er nu fiern eller ner, hvad heller hun er nu fjern eller nær,
ieg vill hine aller suige; jeg vil hende aller svige;
iegh vill for hinnes skyldtt giøre och lade, jeg vil for hendes skyld gøre og lade,
huadtt hinne kandtt vere till vilge, hvad hende kan være til vilje,
ieg acter saa ringe ten klaffers tale, jeg agter så ringe den klaffers tale,
hann skall vos aller
[7] dvs. aldrig.
att[-]skellie.
 
han skal vos aller adskille.

4
Hun er fornomstigh
[8] dvs. forstandig.
och vell forfaren,
[9] dvs. erfaren.
 
hun er fornumstig og vel forfaren,
hindes lader dj falle hinde ganske vell, hendes lader de falde hende ganske vel,
hindes ordtt ere och vell forfaren,
[10] dvs. erfaren.
 
hendes ord ere og vel forfaren,
for huem hun dem sie
[11]+1: dvs. sige vil.
vell;
 
for hvem hun dem sige vil;
hinnes hierte dett findis y stadighett, hendes hjerte det findes i stadighed,
tro[-]fast forvden all skade, trofast foruden al skade,
thj and
[12] dvs. elsker.
iegh hinde well for nogen iegh vedtt,
 
thi and jeg hende vel for nogen jeg ved,
iegh vill hinner aller
[13]+1: I udg.: "aller".
aller vndfalle.
 
jeg vil hender aller aller undfalde.

5
Iegh andtt
[14] dvs. elsker.
hinder nu aff hiertett vell,
 
jeg and hender nu af hjertet vel,
ieg kandtt dett icke forlade,
[15] dvs. opgive.
 
jeg kan det ikke forlade,
y[-]huor som hun y verden er, ihvor som hun i verden er,
ieg vill hinde gudtt befalle; jeg vil hende Gud befale;
mett
[16]+1: dvs. mit Sind.
syn, min tancke och største begier,
 
mit sind, min tanke og største begær,
thett vill hos hinde blyffue, det vil hos hende blive,
thj andtt
[17] dvs. elsker.
iegh hinde vell, for nogen iegh vedtt,
 
thi and jeg hende vel, for nogen jeg ved,
mett hiertte vill iegh hinde giffue. mit hjerte vil jeg hende give.