Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 22
Side: 54 v
Titel: (Svig har jeg fornummet)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 140 III 39-41
Kommentar: V 217
1 | |
| Suigh haffuer iegh fornummitt, | svig haver jeg fornummet, |
| dett haffuer iegh y sanden røntt, [1] dvs. prøvet. | det haver jeg i sanden rønt, |
| aff den ven som iegh haffde ker, | af den ven som jeg havde kær, |
| han haffuer migh ilde lønt; | han haver mig ilde lønt; |
| ieg ber [2] dvs. bærer. dett for Gudtt och alle mandtt, | jeg bær det for Gud og alle mand, |
| at mig er skedtt vskell | at mig er sket uskel |
| aff den ven som iegh trode best | af den ven som jeg trode bedst |
| och vnte y hiertett vell. | og undte i hjertet vel. |
2 | |
| Dett første sinde han megh venskab loffuitt, | det første sinde han mig venskab lovet, |
| da loffuede han migh saa, | da lovede han mig så, |
| han skulle migh aller [3] dvs. aldrig. suige, | han skulle mig aller svige, |
| den stun han leffue maa; | den stund han leve må; |
| han minte dett icke aff hiertens grun, | han mente det ikke af hjertens grund, |
| dett kandtt iegh nu forneme, | det kan jeg nu fornemme, |
| han daarer saa andre flere endtt mig, | han dårer så andre flere end mig, |
| de skulle dett siell befinde. | de skulle det selv befinde. |
3 | |
| Klaffer, du est en underligh gest, | klaffer, du est en underlig gæst, |
| du vandrer saa vide om lande, | du vandrer så vide om lande, |
| du haffuer min kerest ven fra mig skildtt, | du haver min kærest ven fra mig skilt, |
| som meg skulde holle mett sanen; [4] sanen (∼ lande) dvs. Sandhed. | som mig skulle holde med sanden; |
| ieg tror du skaltt icke rose der[-]aff, | jeg tror du skalt ikke rose deraf, |
| før legen handtt for [5] dvs. faar. ende, | før legen han får ende, |
| y[-]ho [6]+1: dvs. ihvo, hvem. som ham[7] dvs. Vennen? skall venskab loffue, | ihvo som ham skal venskab love, |
| de skulle dem der[-]aff brende. | de skulle dem deraf brænde. |
4 | |
| Wtroskab haffuer han migh beuist, | utroskab haver han mig bevist, |
| dett maa iegh stadeligh kere, | det må jeg stadelig kære, |
| han acte sin ordtt saa ringh en tingh | han agte sin ord så ring en ting |
| sin Gudtt monne han forsuere; | sin Gud monne han forsværge; |
| dett maa y alle mercke for altt, | det må I alle mærke for alt, |
| hor han er tiill sinne, | hur han er til sinde, |
| han dorer saa andre flere en megh | han dårer så andre flere end mig |
| bode mør och guode quinde. | både mør og gode kvinde. |
5 | |
| Huadtt kandtt iegh nu mere der[-]tiill gøre | hvad kan jeg nu mere dertil gøre |
| end sla dett aff min sinde | end slå det af min sinde |
| och elske den ven megh elsker igien | og elske den ven mig elsker igen |
| och migh lader troskab befinde; | og mig lader troskab befinde; |
| Herre Gudt geme alle tro hierter | Herre Gud gemme alle tro hjerter |
| fra falske klaffers munde, | fra falske klaffers munde, |
| y[-]hor de y landen er, | ihvor de i landen er, |
| huad heller de er vnge [8]+2: I udg.: "gammell eller vnge". eller gammell. | hvad heller de er unge eller gamle. |