Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 14
Side: 38 v
Titel: (Det er et stort under, jeg vil det sige)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 144 III 44-45
Kommentar: V 223


1
Dhett er ett stortt vnder, ieg vel ted syge, det er et stort under, jeg vil det sige,
att hafve en god ven, ooch
[1]+3: dvs. og kan ikke tie stille dermed.
kan jke ttye;
 
at have en god ven, og kan ikke tie;
faar dhen klafer thett att radhe,
[2] dvs. vide?
 
får den klaffer det at råde,
han
[3] dvs. Vennen.
setter syn keresteven j dhen vodhe,
[4] dvs. Skade, Ulykke.
 
han sætter sin kæreste ven i den våde,
dher
[5] dvs. som.
han setter tthyl bhadhe ttro ooch lyd
 
der han sætter til både tro og lid
ooch aktte att elske i alen ttyd og agte at elske i allen tid
altt
[6] der er rettet ved Ordet.
eftter syn ydherste formoe;
 
alt efter sin yderste formue;
retter kan ieg ik forsta, retter kan jeg ikk forstå,
att hvem dher pleger att gøre saa, at hvem der plejer at gøre så,
en dhe hafve sveg j hve. end de have svig i hu.

2
Thett største sveg, dher jeg vedh ttyl, det største svig, der jeg ved til,
att jette
[7] dvs. love.
syn ven, dhett han jke hale
[8] dvs. holde.
vel,
 
at jætte sin ven, det han ikke holde vil,
dhog dhett maa ttytt ooch oftte ske; dog det må tit og ofte ske;
dhog vel jeg hverken søre
[9] dvs. sørge.
eller llhe,
 
dog vil jeg hverken sørge eller le,
men slaa dhett stadelyg af myn synd, men slå det stadelig af min sind,
ooch eske
[10] dvs. kræve, forlange.
ttroskaf, men
[11] dvs. medens.
lyfved kan vyndhe,
 
og æske troskab, men livet kan vinde,
men hyne
[12] dvs. Troskab?
føle
[13] dvs. følge.
ttoktt ooch ere;
 
men hende følge tugt og ære;
dhen rygge Kres i hemeryg den rige Krist i himmerig
bhevar dhem vel fraa falsk och sveg, bevar dem vel fra falsk og svig,
dher ttroskaf
[14] maaske Fejl for "wttroskaff".
sther att begere.
 
der troskab lyster at begære.

3
Ike aktter jeg eftter dhen falske ven, ikke agter jeg efter den falske ven,
dher ttroskaf vel gyfve i[-]gen, der troskab vil give igen,
jeg kan dhett ttenke mett seler
[15] dvs. selv.
meg,
 
jeg kan det tænke med selver mig,
att alery
[16] dvs. aldrig.
vel jeg pryse sveg;
 
at alderig vil jeg prise svig;
thett
[17] dvs. selv om, om end?
han nv i landen mone vere,
 
det han nu i landen monne være,
hvad heler han er hesett eler her, hvad heller han er hisset eller her,
dha ttør
[18] dvs. behøver.
man ike eftter dhem
[19] dvs. Folk af hans Slags.
ledhe
 
da tør man ikke efter dem lede
mest blan redher
[20] dvs. Riddere.
ooch godhe
[21]+1: dvs. Adelsmænd.
men:
 
mest blandt ridder og gode mænd:
fvlvel fyner man bland dhem, fuldvel finder man blandt dem,
dher sveg har ttyl redhe. der svig har til rede.