Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 12
Side: 35 v
Titel: (Længsel uden svig, du tvinger mig)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 188 Aa III 106-108
Kommentar: V 269-270
Generelle oplysninger: a synes paavirket af fynsk Dialekt: stumme "d", og "ng" for "nd" og omvendt.
1 | |
| Lengelsse weden [1] dvs. uden. ssuig, du tuinger meg, | længelse uden svig, du tvinger mig, |
| ssom ieg maa hjemelig berre, | som jeg må hemmelig bære, |
| dhi mangen mand meg dhett ffor[-]and [2] dvs. misunder. | thi mangen mand mig det forand |
| meg motte wel henness mett ære; | mig måtte vel hændes med ære; |
| y[-]huem dhett er, ssleg [3] sszeg senere af Skriveren rettet til ssleg. affuen[4] dvs. Avind. bær, | ihvem det er, slig avind bær, |
| kunne dhe dhett rætt bessinne, | kunne de det ret besinde, |
| [daa] [bliffuer] [dieres] [bade] [5] dvs. Fordel. [icke] [stor],[6] Linjen mangler; er her i Udgaven restitueret ved Hjælp af b. | [*] [*] [*] [*] [*] [*], |
| dhe kunne der ssaa [7]+7: I udg.: "saa lidet aff winne". lide dhe kunne der lide aff winne. | de kunne der så lidet de kunne der lidet af vinde. |
2 | |
| Ett erligt wenskaff, huem dher wed aff, | et ærligt venskab, hvem der ved af, |
| dhe acthe al[-]tingest til ære, | de agte |
| dhe ære dog ffaa, dhett rætt fforstaar, | de ere dog få, det ret forstår, |
| huad thett haffuer [8]+3: dvs. har at betyde. hiem at bære; | hvad det haver hjem at bære; |
| ther erre ssaa mannge y werden til | der ere så mange i verden til |
| al[-]tingess til onne acte att wenne, | |
| ffor dem ssaa ber ieg stor ffare, [9] dvs. Frygt. | for dem så bær jeg stor fare, |
| ssaa ske dem last oc wode. | så ske dem last og våde. |
3 | |
| Wmueligt er [10] dvs. er det. dhen ieg haffuer kerd[11] dvs. kær. | umuligt er den jeg haver kær |
| mett ssind ffraa ham att wenne, | mit sind fra ham at vende, |
| ieg er icke dhen [12] dvs. den der. ffor[-]lade kan, | jeg er ikke den forlade kan, |
| huad meg rett kommer y ssinne; | hvad mig ret kommer i sinde; |
| di maad ieg bære baade kommer oc nød | thi må jeg bære både kummer og nød |
| ffor ffalske klafferss munde, | for falske klaffers munde, |
| thi tøckess meg tien gørss ganske lang | thi tykkes mig tidn gørs ganske lang |
| baade nu oc y alle stune. | både nu og i alle stunde. |
4 | |
| Werden dhu gaass meg tuert y[-]mod, | verden du gås mig tvært imod, |
| haart [13] dvs. hvort, hvorhen. ssom ieg meg wenner, | hvort som jeg mig vender, |
| ssorrig du gør mett hiertte ud[-]ro, [14] I udg.: "udro". | sorrig du gør mit hjerte uro, |
| wed dhi [15] senere tilføjet af Skriveren. er ieg nu elendig, | ved de er jeg nu elendig, |
| ssien ieg skedess [16]Jf. MarKr 223b. [17] I udg.: "skeldes". ffra min keriste god wen,[18] til højre i Margen er senere skrevet wed, men Ordet er bagefter udtværet. | sidn jeg |
| der ssom meg skal trøsten giffue; | der som mig skal trøsten give; |
| alder skulle naagen meg ssørgenss ffinge [19] dvs. finde. | aller skulle nogen mig |
| motte ieg idelig hoss ham bliffue. | måtte jeg idelig hos ham blive. |
5 | |
| Elendeg er ieg kommen her, | elendig er jeg kommen her, |
| der[-]offuer ssaa maad ieg kerre, | derover så må jeg kære, |
| min glæde er ffra meg gauen, [20] dvs. gangen. | min glæde er fra mig gangen, |
| stor lengelsse maa ieg bære; | stor længelse må jeg bære; |
| hun [21] dvs. Længselen. haffuer meg offuer[-]wonned, | hun haver mig overvundet, |
| ffor hinned wel ieg meg giffue, | for hende vil jeg mig give, |
| ieg ffrøcter i allen stunne, | jeg frygter i allen stunde, |
| han [22] dvs. Længselen. wel meg sslætt ffordriffue.[23] dvs. ødelægge. | han vil mig slet fordrive. |
6 | |
| Traad [24] dvs. Attraa. effter den ting wmueligt er,[25]L. 1-2: dvs. Jeg kan ingensinde ivrigt stræbe efter en Ting, som jeg ikke kan opnaa. | trå efter den ting umuligt er, |
| dhett kan ieg ingesse [26] dvs. ingensinde. ffange, | det kan jeg ingenleds fange, |
| nu wel ieg aler hoffuess mer, | nu vil jeg aller håbes mer, |
| min ssaarig skal sseg ffor[-]gannge; | min sorrig skal sig forgange; |
| nu wel ieg ssætte mett ssind [i] [27] mangler ffred | nu vil jeg sætte mit sind [*] fred |
| oc taalle huad Gud wel giffue, | og tåle hvad Gud vil give, |
| stor lengelsse hun bliffuer min meste id, | stor længelse hun bliver min meste id, |
| den stund dher ieg maad leffue. | den stund der jeg må leve. |
7 | |
| O Herre Gud y hemerig, | o Herre Gud i himmerig, |
| ssom meg kan glæden ssenne, | som mig kan glæden sende, |
| ingen er i werden til | ingen er i verden til |
| min ssaarrig kan ffor[-]wenne [28] L.4-5; en af Linjerne synes overtallig, rimeligvis Sammenblanding af to Former, da Rimordene "vende" og "alene" hver for sig træffes i de nu bevarede Varianter; B V.4 giver maaske den oprindeligste Form. | min sorrig kan forvende |
| wden du al[-]enste; | uden du aleneste; |
| aff al den tingest i werden er til | af al den tingest i verden er til |
| wel ieg icke anned begære, | vil jeg ikke andet begære, |
| att ieg motte ffinde min kereste god wen | at jeg måtte finde min kæreste god ven |
| oc ielig hoss ham wære. | og idelig hos ham være. |
8 | |
| Kan ieg inted anned gøre [29] Over Verslinjen er senere af samme Skriver skrevet: Kan ieg oc inted, men Ordene er bagefter udtværet. | kan jeg intet andet gøre |
| troskaff skal han beffinnhe, [30] dvs. befinde. | troskab skal han befinde, |
| mett hertte skal hoss ham wære | mit hjerte skal hos ham være |
| der[-]til baade wette [31] dvs. Vid, Forstand. oc ssinne; | dertil både vette og sinde; |
| ieg har ham i mett hertte ker, | jeg har ham i mit hjerte kær, |
| thett kan meg ingen ffor[-]menne, | det kan mig ingen formene, |
| di han maan deylig [32] snarest "dydelig". oc troffast wære, | thi han mon dejlig og trofast være, |
| der wel ieg ffrilig til lide. | der vil jeg frilig til lide. |